Et forår i elendighed: Premier League-klub dropper nødløsning

John Carver ledte med nød og næppe Newcastle til overlevelse i Premier League, og klubben har nu valgt at skille sig af med manageren

John Carver er f ærdig som manager i Newcastle. (Foto: AP)
John Carver er f ærdig som manager i Newcastle. (Foto: AP)

Han overtog i begyndelsen af januar styringen med Newcastle, efter daværende manager Alan Pardew forlod klubben til fordel for Crystal Palace, og John Carver fik lige nøjagtig styret Newcastle i sikkerhed i Premier League, men det holdt hårdt.

Da han overtog, var Newcastle solidt placereret i midten af tabellen, men en frygtelig stime af elendige resultater betød, at Newcastle først reddede sig med en sejr i sidste spillerunde af Premier League.

Klubben kunne ikke få en afløser for Pardew i januar og gav altså jobbet på midlertidig basis til John Carver, der var Pardews assistent. Og nu er Carver så færdig i Newcastle. Klubben bekræfter, at man i enighed med John Carver har valgt at opsige samarbejdet med træneren.

Se også: Mourinho knurrer ad United og Arsenal: Fingrene fra Cech

Ud ryger også Steve Stone, der var assistent i klubben, og det sker, for at den kommende træner kan få sit eget team ind omkring holdet. Det ventes, at Steve McClaren snarest bliver ansat som træner i klubben, og han får altså mulighed for at bringe nogle af sine egne folk med. Om afskedigelsen af John Carver siger Newcastles administrerende direktør:

- John elsker Newcastle United, og ingen kunne have arbejdet med mere passion og entusiasme. Johns forbindelse til Newcastle daterer sig helt tilbage til 1979, hvor han kom til klubben som lærling. Han har altid sat klubben over sig selv, og det har vi oplevet ved selvsyn senest, siger Lee Charney.

- Han er en mand af stor karakter og stolthed, og han vil altid være velkommen i Newcastle United. Vi ønsker ham alt det bedste.

- Det har været et privilegium at træne denne fantastiske klub. Fansene og hele regionen fortjener et succesfuldt hold, og både jeg og personalet arbejdede hårdt med de spillere, der var tilgængelige, lyder det fra John Carver.

Se også: Topnavne til Premier League: Sådan skal storklubberne handle

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere