Everton undersøger homofobiske tilråb

Everton undersøger, om der var homofobiske tilråb rettet mod Chelseas fans under klubbernes kamp lørdag

Der var jubel på Goodison Park lørdag - men nu undersøger Everton også, om der var homofobiske tilråb. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Der var jubel på Goodison Park lørdag - men nu undersøger Everton også, om der var homofobiske tilråb. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Den engelske fodboldklub Everton har iværksat en undersøgelse af, om der var homofobiske tilråb på tilskuerrækkerne, da klubben hjemme slog Chelsea 3-1 lørdag.

Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Her forklarer klubben også, at man samarbejder med organisationen Kick It Out, som er en organisation i engelsk fodbold, der bekæmper diskrimination.

- Everton samarbejder med Kick It Out og har indledt en undersøgelse af homofobiske tilråb, som blev rapporteret under lørdagens kamp i Premier League mod Chelsea.

- Både klubben og Kick It Out har modtaget meldinger om en homofobisk sang, der var rettet mod Chelseas fans af en lille gruppe blandt hjemmepublikummet.

- Homofobi har ingen plads på vores station, i vores klub, i vores samfund eller i vores kampe. Klubben fordømmer på det kraftigste opførslen og gennemfører en grundig undersøgelse, der også vil indbefatte politiet, skriver Everton på sin hjemmeside.

I denne weekend satte Premier League fokus på rettighederne for seksuelle minoriteter i forbindelse med fodboldkampene.

Se også: FCM-fans angrebet med stenkast

Se også: Bordet fanger, Tøffe: - Nu går jeg til Herning!

Se også: Afsindigt, FCM!

5 kommentarer
Vis kommentarer