Falsk bombe koster United 40 millioner kroner

Aflysningen af søndagens kamp mod Bournemouth på Old Trafford koster Manchester United op mod 40 millioner kroner

Her bliver Old Trafford evakueret. (Video: Press Association/AP)

En vellignende bombe-attrap fik søndag eftermiddag sikkerhedsstyrker til at evakuere Old Trafford.

Spillerne var begyndt at varme op på banen, og mere end 20.000 fans havde allerede indfundet sig på deres pladser i solskinnet, da Manchester Greater Police modtog en 'kode rød'-alarm.

Der blev ikke taget nogen chancer, og en aflysning var derfor resultatet af den umiddelbare efterforskning, ligesom selve kampen blev rykket til tirsdag aften.

De tusinder af skuffede fans, der var rejst forgæves for at se opgøret mellem Manchester United og Bournemouth, får i stedet mulighed for at se kampen dér.

Se også: Bombe-alarm udsætter United-kamp til næste uge

Det ligger dog fast, at eventuelle rejseomkostninger ikke vil blive dækket, omend Manchester United alligevel kan se frem til at betale ekstra udgifter for op mod 40 millioner kroner. Det skriver engelske BBC.

Klubben vil dog refundere alle billetter og tilbyde fans fra begge klubber af se tirsdagens kamp gratis. Derudover vil Uniteds sæsonkort-holdere få en ekstra refusion.

Dét alene forventes at løbe op i cirka 30 millioner kroner.

Privat sikkerhedsfirma får bøde på 30 millioner
Bomberyddere blev tilkaldt, efter en mobiltelefon med ledninger koblet til en gasledning var blevet fundet på et toilet.

Det er efterfølgende kommet frem, at to sikkerhedsfirmaer havde afholdt terrorbekæmpelsesøvelse på stadionet og i den forbindelse glemt at fjerne bombe-attrappen.

Firmaerne kan nu se frem til en bøde på cirka 30 millioner kroner.

- Denne fejl forårsagede massive gener for tilhængere, der var kommet fra nær og fjern for at se kampen, det var spild af et enormt højt antal politifolks tid, og så satte det unødigt folk i fare, da det at evakuere titusinder af mennesker fra et fodboldstadion ikke er uden risiko, fortalte Manchesters borgmester Tony Lloyd efterfølgende.

Manchesters borgmester Tony Loyd kalder det uacceptabelt, at Manchester Uniteds sidste hjemmekamp i sæsonen måtte aflyses.  (Foto: AP) Premier League - 16. maj. 2016 - kl. 10:34 Borgmester blander sig i bombe-bommert: Det er uacceptabelt

- Selvom professionelle politifolk og stewarder var ansvarlige for at få folk ud, og at der var samarbejde og ro under evakueringen, er det uacceptabelt, at det sker i første omgang, siger Lloyd.

Selvom bomben viste sig at være falsk, vil sikkerheden ved tirsdagens kamp være højere end ellers påregnet. Det har ledende United-kilder bekræftet over for Mirror.

I januar hævede Manchester United ellers sikkerheden på og omkring Old Trafford, efter terrorangrebet mod Stade de France i Paris, men klubben vil ikke risikere at skulle aflyse endnu en kamp, og derfor vil kontrol af køretøjer og tasker samt kropsvisitering være skærpet.

Forskrækkelsen kommer mindre end en måned før EM 2016 starter i Frankrig.

1 af 3 Flere tusinder tilskuere blev evakueret fra Old Trafford efter fundet af en formodet bombe. (Foto: AP).
2 af 3 Flere tusinder tilskuere blev evakueret fra Old Trafford efter fundet af en formodet bombe. (Foto: AP).
3 af 3 Flere tusinder tilskuere blev evakueret fra Old Trafford efter fundet af en formodet bombe. (Foto: AP).
15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere