Fanmåling afslører: Englands mest populære

En YouGov-undersøgelse viser, at Liverpool og Manchester United er englændernes mest foretrukne klubber

Sidste år var Liverpool på toppen af Europa, og klubben er da også den mest populære hjemme i England. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Sidste år var Liverpool på toppen af Europa, og klubben er da også den mest populære hjemme i England. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Den karismatiske træner Jürgen Klopp har forvandlet den historiske klub Liverpool, der ellers haltet efter på resultatfronten de senere år, til en decideret magtfaktor i europæisk fodbold.

Van Dijk, Salah, Mané og kompagni er senest strøget til tops i Champions League og indtager nu også en førerposition hjemme på de engelske øer.

Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov.

Af den fremgår det, at 8,3 procent af de adspurgte holder med det røde Merseyside-hold, som dermed er et hak mere populære end ærkerivalerne Manchester United, som seks procent foretrækker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Til trods for de senere års succes, er kun to procent af englænderne fans af Kevin De Bruyne og resten af Manchester City. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Til trods for de senere års succes, er kun to procent af englænderne fans af Kevin De Bruyne og resten af Manchester City. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
 

Tradition og præsentation
Undersøgelsen benytter sig af værktøjet FootballIndex, som tager udgangspunkt i hele 16 aspekter, der tilsammen danner et billede af, hvordan opbakningen varierer blandt 40 engelske og europæiske klubber.

Aspekterne breder sig især over, hvordan fans interagerer med klubben, hvor meget de ser kampene, hvor meget omtale der er om klubben, samt hvordan fans, spillere og trænere bliver opfattet og meget mere.

Desuden tages der højde for, hvor sandsynligt det er, at fans kommer til at se en kamp med et givent hold og hvordan klubbens spillestil tages imod.

Se de mest populære klubber i England i faktaboksen og stem på din favorit nederst i artiklen

Således kan den også bruges til at sige noget om, hvorvidt de mest populære også er de mest sympatiske klubber.

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

For mens det er tilfældet for Liverpool, vælter det ikke med sympati for Chelsea, som her er overgået af både Wolves, Newcastle og Manchester City, som færre ellers holder med.

På den måde kan der dannes et samlet billede, der indikerer, at der generelt er stor tilslutning til de bedst præsterende hold samt de mere traditionelle klubber som Wolves, Newcastle og Aston Villa.

Top 10: De mest populære klubber i England

1. Liverpool: 8,3 procent

2. Manchester United: 6,0 procent

3. Chelsea: 3,1 procent

4. Manchester City: 2,0 procent

5. Arsenal: 2,0 procent

6. Tottenham: 1,8 procent

7. Wolves: 1,5 procent

8. Newcastle: 1,4 procent

9. Everton: 1,4 procent

10. Aston Villa: 1,4 procent

 

Kilde: YouGov

Se også: Verdens største kopierer AGF

Se også: Vanvittigt! Rammer en mia. dollars

Se også: Medier enige: Kæmpe transfer på plads

31 kommentarer
Vis kommentarer