Fantastiske billeder: Danskerklub tæt på Premier League

Traditionsklubben blev den lille i straffesparkskonkurrencen onsdag aften

Huddersfield-holdet jubler under straffesparkskonkurrencen i Sheffield onsdag aften. (Foto: AP)
Huddersfield-holdet jubler under straffesparkskonkurrencen i Sheffield onsdag aften. (Foto: AP)

Huddersfield er blot en enkelt sejr fra at rykke op i Premier League, men det samme kan siges om Reading.

De to klubber mødes således i en afgørende finale om at sikre oprykning, da Huddersfield onsdag besejrede Sheffield Wednesday efter straffesparkskonkurrence.

Det første playoffopgør mellem klubberne endte 0-0, og det var også stillingen i onsdagens opgør indtil det 51. minut, da Steven Fletcher bragte Sheffield Wednesday foran 1-0.

Desværre for hjemmeholdet fik Tom Lees scoret selvmål i det 73. minut, og dermed endte den ordinære spilletid 1-1, og da der ikke blev spillet med reglen om udebanemål, så måtte der forlænget spilletid til.

Den ændrede ikke på resultatet, og derfor måtte klubberne også ud en straffesparkskonkurrence.

Her blev det hele afgjort, da Sheffield Wednesdays Fernando Forestieri misbrugte til sidst, og Huddersfield-keeper Danny Ward blev den store helt.

Opgøret mellem Reading og Huddersfield spilles 29. maj på Wembley.

Huddersfield har danske Philip Billing i truppen. Han er noteret for 28 kampe denne sæson.

Den 20-årige dansker var dog ikke med mod Sheffield Wednesday. Han døjer med en knæskade, der har generet ham siden kampen mod Birmingham City 29. april.

Jürgen Klopp blev sidste sommer advaret om sin smalle trup, men ignorerede kritikken. Nu har han lært lektien på den hårde måde. Foto: AP Sport og Spil Mølby: Liverpools vigtigste kamp

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere