Farce i Premier League: Mega-stjerne nægter at møde op

Den helt store stjerne Riyad Mahrez fra Leicester er fortsat ikke dukket op til træning, og dermed er krisen ikke løst i Leicester

I sidste uge blev der i den grad spurgt ind til Riyad Mahrez, da Leicesters manager Claude Puel, holdt pressemøde (Video: SNTV)

Riyad Mahrez er ikke tilfreds med tilværelsen i Leicester, og det har betydet, at stjernen ikke har været til træning i den tidligere mesterklub siden begyndelsen af denne uge.

Krisen begyndte, da Leicester afviste et tilbud fra Manchester City på Riyad Mahrez på 50 millioner pund på den sidste dag af transfervinduet.

Den tidligere Ballon d'Or-nominerede spiller er efterfølgende blevet yderst sur på Leicester, og det er angiveligt grunden til, at Mahrez er blevet væk fra Leicesters træning.

Riyad Mahrez var årets spiller i Premier League i 2016. Foto: PA
Riyad Mahrez var årets spiller i Premier League i 2016. Foto: PA
 

Derudover har Mahrez heller ikke deltaget i klubbens to seneste kampe.  

Bekymrer sig kun om tilgængelige spillere
Det vides dog ikke, om Manchester City i sidste ende vil give Leicester-spilleren ekstra tid til at blive enig med City om de sidste betingelser i kontrakten, og at han derfor skifter til sommer.

På trods af den store tvivl om Riyad Mahrez' manglende engagement og diskussionen om en mulig transfer, bekymrer det ikke Leicester-træner Claude Puel.

Han ser nemlig ikke Mahrez som en tilgængelig spiller for Leicester.

- Riyad Mahrez er ikke min bekymring. Min bekymring handler om mine spillere, der er tilgængelige, siger Claude Puel ifølge Leicester Mercury.

Det er endnu uvist, hvornår eller om Riyad Mahrez træner med i Leicester igen, og klubben og spiller-repræsentanter vil forsøge at løse problemet med Mahrez hurtigst muligt.

Se også: Højt spil på deadline-dag: Superstjernen har bedt om klubskifte

Se også: Total trænings-tumult: Revet i håret, masseslagsmål, blodtud og to røde kort

49 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere