Ferdinand: United kommer ikke tæt på at vinde titlen

Den tidligere engelske landsholdsstopper er sikker på, at Louis van Gaals mandskab kommer i top fire, men mener, at de ikke har det, der skal til for at vinde titlen

Foto: AP
Foto: AP

Old Trafford-mandskabet slog lørdag aften Liverpool med 3-1, og er nu på andenpladsen i ligaen efter fem kampe, da Daley Blind, Ander Herrera og Anthony Martial scorede.

Mens det blot er Manchester City, der er over Louis van Gaals mandskab, så mener den tidligere United-stopper Rio Ferdinand ikke, at de kan stå for et seriøst titel-forsøg i denne sæson.

- De kommer i top fire. Men jeg tror ikke, at de kommer tæt på at vinde ligaen. Filosofien er helt anderledes end den plejede at være.

- Deres filosofi lige nu plejer at være; Vi holder på bolden mere end dig, du kommer ikke til at få meget boldbesiddelse. At vi kvæler jer med boldbesiddelse er vores første form for forsvar, lød det fra Ferdinand.

- Manchester United-supportere skal nu genuddanne sig selv på, hvordan det er at se Manchester United. Du skal ikke tage på stadion og forvente fritflydende, offensivt, gung-ho fodbold.

- Det er metodisk, fra side til side, mens man venter på, at en mulighed kommer. De kvæler andre hold, fortalte Ferdinand til Telegraph.

0 kommentarer
Vis kommentarer