Fik klar besked: Derfor hev Chelsea-boss fat i Andreas Christensen

Før Chelsea-spillerne med Andreas Christensen fra start marcherede ind på Wembley, havde Antonio Conte en taktisk overvejelse at drøfte med danskeren

For første gang nogensinde var Andreas Christensen med fra start i Premier League sammenhæng, og foruden den store ære at være en del af de forsvarende mestres startere, skulle han holde øje med to Tottenham-spillere. Deriblandt var Christian Eriksen.

Til spørgsmålet om hvad Antonio Conte fortalte til ham inden dommeren fløjtede kampen i gang, svarede Andreas Christensen på følgende vis.

- Han sagde til mig, at jeg skulle gøre, hvad jeg normalt gør og være opmærksom på farlige bevægelser. Vi vidste godt, at Eriksen og Kane har et godt sammenspil, så jeg skulle altid være klar over, hvad der skete bag mig.

- Det var faktisk den vigtigste opgave, og jeg prøvede bare at gøre det og holde hovedet koldt i svære situationer, siger Andreas Christensen til klubben i et tv-interview.

Andy 2.jpg

Andreas Christensen fik samtlige 90 minutter som Chelseas eneste midstopper i tremands-forsvaret. Derfor kan danskeren nu glæde sig over sejren på 1-2 ude imod Tottenham, hvor Marcus Alonso blev matchvinder.

Forsvarsspilleren var særligt tilfreds med at holde sidste sæsons topscorer Harry Kane væk fra måltavlen.

- Han var altid klar til at modtage bolden, og det var hårdt. På et tidspunkt så vi lidt trætte ud og blev nødt til at grave os dybt, tilføjer Andreas Christensen.

TV: Eriksen efter Chelsea-nederlag: Et stort slag i hovedet:

Chelsea-stjerne revser nyindkøb: Ikke på samme niveau
Forgyldt i Premier League: FCM-dreng scorer kvart milliard