'Fingrene væk' fra Laudrups indkøbshit

Swanseas angriber får ikke lov til at skifte til en større klub

Bony er et hit i Wales (Foto: AP)
Bony er et hit i Wales (Foto: AP)

Siden Michael Laudrup hentede Wilfried Bony i Holland har den ivorianske angriber været en succes. Den fysisk stærke angriber har i denne sæson scoret i hver anden kamp i snit, og det har endnu en gang fået rygterne i gang om et skifte til en større klub. Men Bony er slet ikke til salg, hvis man skal tro manager Gary Monk.

- Det er slet ikke noget, jeg bekymrer mig om. Han er vores spiller, en Swansea-spiller, men i fodbold dikterer penge udviklingen, men jeg kan forsikre, at det ville koste et astronomisk beløb, hvis Bony skulle have muligheden for at skifte væk fra os, fortæller manager Gary Monk til ESPN.

Se Bony score drømmemål

- Vi er ikke en sælgende klub. Vi er ikke tvunget til at sælge. Vi er meget afhængige af vores spillere, og de er afhængige af os - det er derfor, vi har så stærkt et hold, udtaler Monk yderligere.

Bony har i kalenderåret 2014 scoret hele 18 mål, hvilket gør ham til topscorer for året, to mål foran Sergio Aguero. Swansea ligger i øjeblikket på en ottendeplads i Premier League med 19 point, hvor der kun er to point op til de europæiske pladser.

0 kommentarer
Vis kommentarer