Fodbold-rigmand presset i retten: Lovede millioner væk i brandert

En tidligere direktør i den britiske tøjkæde Sports Direct hiver ejeren i retten. Ejeren havde lovet ham en millionbonus, siger den tidligere ansatte. Aftalen var dog lavet i en kæmpe brandert og derfor ikke gældende, mener ejeren

Ejer af Newcastle, Mike Ashley, er blevet hevet i retten efter en våd aften i byen. Foto: AP/Scott Heppell.
Ejer af Newcastle, Mike Ashley, er blevet hevet i retten efter en våd aften i byen. Foto: AP/Scott Heppell.

Kender du det, at du har drukket dig lidt for fuld og måske lovet lidt for meget, mens alkoholens bedøvende effekt tågede dit normale jeg?

Det gør ejeren af den britiske tøjkæde Sports Direct, Mike Ashley, der også ejer fodboldklubben Newcastle United, i hvert fald.

Mangemilliardæren er nemlig blevet trukket i retten af tøjfirmaets tidligere direktør, Jeff Blue. Det skriver The Guardian.

Selve retssagen kan koges ned til følgende: Er det juridisk gældende, når man kommer til at love en ansat en klækkelig millionbonus i en ordentlig brandert på den lokale pub?

Det mener den tidligere direktør Jeff Blue i hvert fald. Han mener, han er blevet snydt for en bonus på hele 15 millioner pund svarende til omkring 127 millioner danske kroner.

Fuldemandssnak til 15 millioner pund
Den bonus mener han, at ejer Mike Ashley lovede ham en aften tilbage i 2013, hvor de to var på pub sammen.

Den nu famøse aften i 2013 mener Blue, at Mike Ahsley lovede ham bonussen på 15 millioner pund, hvis Sports Direct aktierne ville fordoble deres værdi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er vist ingen tvivl om, at Mike Ashley ejer både Sports Direct og Newcastle United. Holdets hjemmestadion er plastret til med reklamer for hans tøjfirma. Foto: AP/Richard Lee.
Der er vist ingen tvivl om, at Mike Ashley ejer både Sports Direct og Newcastle United. Holdets hjemmestadion er plastret til med reklamer for hans tøjfirma. Foto: AP/Richard Lee.

Og det gjorde de altså. I februar 2014 steg aktien til det dobbelte, og derfor mente Jeff Blue, at han kunne indkassere den lovede bonus. Det mente pengemanden, Mike Ashley, dog ikke.

Mike Ashley bøjede sig dog og betalte direktøren 1 million pund i bonus, men det var bestemt ikke nok for Blue, der altså nu er gået rettens vej for at få fingrene i de resterende 14 millioner pund.

Derfor skal retten nu tage stilling til, om den omtågede milliardær er forpligtet af fuldemandssnakken.

Ashley: 'Han burde vide, at det var for sjov'
Selv mener Mike Ahsley, at hele sagen er pjat.

- Jeg tager business beslutninger hele dagen, hver dag. Fra mit hjem, fra badet. Seriøse, seriøse beslutninger er ikke taget på fulde aftener i byen, sagde Ashley i retten. 

Ahsley har også fortalt i retten, at han ikke kan huske, at de har lavet sådan en aftale, og hvis de har, har det jo tydeligvis været en joke og for sjov, hvilket Jeff Blue burde vide, mener milliardæren.

Ahsley har også forklaret i retten, at de fik rigeligt med våde varer på aftenen. Inden for den første time havde de alle fået fire eller fem runder med drinks, har Newcastle-ejeren forklaret.

Newcastle-ejeren er angiveligt 2,2 milliarder pund værd, skriver The Guardian.

Der er endnu ikke afsat en dato for, hvornår sagen afsluttes.

Zanka til Premier League: Her er prisen

Vandt CL-finalen med Liverpool - nu gør han sensationelt comeback

Mega-skifte tæt på: Klopps favorit VIL til Liverpool

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.