Som fodboldspiller nåede Michael McIndoe mere end 400 kampe i de engelske divisioner med Championship-fodbold for Barnsley, Coventry og Wolverhampton som det største.
Det blev også til et par B-landskampe for Skotland, men efter karrierestoppet i 2011 har han spillet på A-holdet i disciplinen 'at snyde og bruge penge'.
TV: Beckham gør Wozniackis bøddel forfjamsket
Daily Mail skriver således, at han har snydt hundredvis af fodboldspillere og venner til at investere i risikable ordninger i pyramidespil.
- Han var Mr. Big i Marbella, hvor han købte masser af champagne og piger over det hele. Han havde endda en bodyguard, fortæller en anonym fodboldspiller, der har mistet omkring 750.000 kroner på ordningen, selvom han var lovet et afkast på 20 procent.
Selvom McIndoe var en middelmådig fodboldspiller, så har han levet det helt store millionærliv.
På en enkelt aften brugte han 400.000 kroner på champagne på en strand-bar, og han lejede et palæ til 20 millioner kroner, som han betalte 270.000 kroner om ugen for.
TV: Her slår N'Doye Premier League-rekord
Selv boede han på fem-stjernet hotel til 40.000 kroner om ugen, og derudover havde han en ekstra lejlighed.
Men nu er festen slut. Den 35-årige Michael McIndoe fortalte tidligere på måneden til skifteretten, at han nu ingen penge har og lever på tilskud fra venner og familie.
Han menes at have narret omkring 300 personer.
Ny Champions League-vært: Kun én dårlig ting ved jobbet
- Folk var overbeviste, da de så ham, men pludselig lokkede han ordningen ned. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg ville blive en velhavende mand, lyder det fra en kilde.
Pyramidespil kan være yderst attraktivt, da de første investorer henter nye ofre ind, så de selv får store afkast. I starten ligner det en god investering, men flere og flere ofre skal hentes hurtigere og hurtigere ind, og til sidst kollapser det hele.
Michael McIndoe har i sin tid i Doncaster spillet på hold med den danske målmand Jan Budtz, ligesom han har scoret imod Nicklas Bendtner, da danskeren var i Birmingham.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.