Fodboldstjerne vil donere noget af sin løn til velgørenhed

Manchester Uniteds midtbanespiller, Juan Mata, har valgt at donere en procent af sin løn til velgørenhed

Juan Mata viser sympatiske træk. Foto: All Over
Juan Mata viser sympatiske træk. Foto: All Over

Her bliver Neymar præsenteret: Jeg fulgte mit hjerte

Den 29-årige spanier ønsker, at donere en procent af sin løn til velgørenhed, og opfordrer hans kollegaer til at gøre det samme.

Juan Mata donerer pengene til projektet, Common Goal, som drives af organisationen, Streetfootballworld, som støtter forskellige fodbold-tiltag rundt om i verden.

- Jeg er med til at støtte op om denne sag, men jeg ønsker ikke at være alene om det, skriver Juan Mata på bloggen, The players tribute.

Den spanske landsholdsspiller skiftede fra Chelsea til Manchester United i 2014 for 305 millioner kroner, og tjener angiveligt 60 millioner kroner om året.

Juan Mata blev så chokeret over den fattigdom, som han så, da han besøgte Mumbai i Indien, og det langsigtede mål er, at hele fodboldverdenen bidrager med en procent af omsætningen.

- Jeg starter noget, som jeg håber, vil ændre verdenen, også selvom det kun er en lille smule.

Mata ønsker ligeledes at sammensætte et "Common Goal-hold" på 11 spillere, som hver donerer en procent til velgørenhed.

Apellen kommer i en tid, hvor fodboldklubberne bruger enorme summer på at hente spillere.

Igår blev det bekræftet, at Neymar skifter fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain for 1,6 milliarder kroner. Den brasilianske stjerne står til at tjene 6,5 millioner kroner - om ugen.

Så fik Marcus Ingvartsen debut for sin nye klub

Real Madrid er sultne efter flere titler