Følelsesladet manager: Sala frygtede det næste skridt

Han frygtede udfordringen her en lille smule, fortæller Neil Warnock, som dog føler sig overbevist om, at den hårdtarbejdende argentiner var blevet et hit i Cardiff

Myndighederne kunne fredag bjærge den 28-årige argentiners lig. Video: Reuters

Det var en meget følelsesladet Cardiff-manager, der holdt pressemøde forud for lørdagens udekamp i Southampton, for efter bekræftelsen af Emiliano Salas død, kunne Neil Warnock for alvor sætte ord på sine følelser.  

For ham har tragedien også været en dybt personlig sag, for han mente, at han havde nået at lære den 28-årige argentiner ret godt at kende.

- Han var en rigtig Neil Warnock-type, sagde han i følge Daily Mirror.

- Han var en spiller, der ikke var bange for at få snavs på trøjen. I mit hoved ville han score 10-15 mål pr. sæson, men han ville også arbejde hårdt og være en holdspiller.

- Samtidig var han en rigtig rar fyr. Han havde en tør humor, og jeg kunne lide hans musiksmag. Han var bare en god fyr. Ingen har kunnet sige et ondt ord om ham.

- Han frygtede den udfordring, der ventede ham, en lille smule, og han var klar over, at han skulle tage et skridt opad, fortæller Warnock om Sala. Foto: Ritzau Scanpix
- Han frygtede den udfordring, der ventede ham, en lille smule, og han var klar over, at han skulle tage et skridt opad, fortæller Warnock om Sala. Foto: Ritzau Scanpix

- Han var ikke helt ung men på toppen af sin karriere. Han havde befundet sig i en tryg zone i Frankrig, men havde stadig udviklet sig år for år, fortalte Neil Warnock, der føler sig overbevist om, at Sala og Cardiff var blevet et godt match.

- Han frygtede den udfordring, der ventede ham, en lille smule, og han var klar over, at han skulle tage et skridt opad.

- Men jeg tror på, at han kunne have scoret mål i Premier League, og det ville nok blive lettere for ham i Cardiff, hvor vi har så sammentømret en gruppe spillere. Han havde alle forudsætninger for at falde ind.

For Neil Warnock har det selvsagt været overvældende at være i centrum for al den globale opmærksomhed på så trist en baggrund. Og fodbold er selvsagt gledet lidt i baggrunden.

- Jeg var forbavset over, at jeg fældede tåre forleden, men det er der jo ikke noget underligt i. Jeg er sikker på, at alle forældre har tænkt noget af det samme i de øjeblikke.

- Mit hoved er tilbage i fodbold, og det er en god følelse, men jeg må også sige, at gutterne og hele staben har været fantastiske overfor mig.

- Det har også været overraskende at se, at man så hurtigt kunne samle et beløb til eftersøgningen og i det hele taget utroligt at se, hvordan det her har bragt hele fodboldfamilien sammen. Forhåbentlig giver fundet af ham også familien en smule fred.

Emiliano Salas lig bjærges, og familien og alle andre får vished. Foto: Ritzau Scanpix
Emiliano Salas lig bjærges, og familien og alle andre får vished. Foto: Ritzau Scanpix

- Vi vil bære sorte armbånd og holde et minuts stilhed i morgen. Det er jeg sikker på, at Southamptons fans vil acceptere, ligesom alle andre klubbers fans har støttet.

- Vi har spurgt Premier League, om vi kan bære trøjer med liljer, og det er jeg sikker på, at de vil tillade, siger han.

Klubben sørger i øvrigt for, at Emiliano Sala flyves hjem til sin familie i Argentina, fortæller klubejer Vincent Tan til Sky Sports.

Og i Nantes, som populære Sala netop havde forladt, har man bestemt sig for at trøje nummer 9 aldrig mere kommer i brug.

- Jeg har ikke nogen ord. Det er en tragedie. Jeg er knust. Emiliano efterlod et stort indtryk her, og jeg vil gerne, ligesom fansene, ære ham en sidste gang ved at pensionere trøjenummer 9, siger klubpræsident Waldemar Kita til klubbens hjemmeside.

Nantes-spillerne viser en t-shirt med billedet af Emiliano Sala efter ligakampen mod Saint-Etienne 30. januar. Foto: Stéphane Mahé/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League - 8. feb. 2019 - kl. 09:37 Hjerteskærende besked til Sala: 'Jeg elsker dig, tito'

Torsdag blev et lig bjærget og bragt til havnen på øen Portland. Det viser sig, at det var fodboldspilelren Emiliano Sala. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix Engelsk fodbold - 7. feb. 2019 - kl. 23:49 Politiet bekræfter: Salas lig er fundet

1 af 2 Cardiff-manager Neil Warnock har været igennem en meget følelsesladet periode. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 
8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere