Før CL-finalen: Er denne stjerne på vej til Liverpool?

Milans Donnarumma lader til at have sat sin agent på arbejde for at få ham væk fra den italienske klub

Gianluigi Donnarumma er rygtet til Liverpool. Foto: Antonio Calanni/AP
Gianluigi Donnarumma er rygtet til Liverpool. Foto: Antonio Calanni/AP

Liverpool kan lørdag aften hæve Champions League-trofæet, hvis det bliver til en sejr over Real Madrid i finalen. I kulisserne lader det også til, at der kan være noget stort på vej til klubben i form af en ganske talentfuld, italiensk målmand.

Det skriver den italienske sportsavis Tuttosport.

Her forlyder det, at AC Milans Gianluigi Donnarumma er på vej ud af klubben, og at spillerens agent, den famøse Mino Raiola, er ved at arbejde på at få ham til en anden klub. I første omgang skulle agenten have forsøgt at få ham til PSG, men det er ikke lykkes.

Derfor prøver han nu Liverpool af, og her skulle prisen lyde på godt 300 millioner kroner. I den engelsek klub er man angiveligt lidt påpasselig, fordi Donnarumma i slutningen af denne sæson lavede en række fejl i målet.

Når en mulig handel med Donnarumma i centrum kan lade sig gøre, så hænger det blandt andet sammen med, at Milan muligvis mister retten til at spille europæisk fodbold grundet problemer med økonomien.

Holdet endte ellers på en sjetteplads, der giver adgang til Europa League, men hvis de bliver nægtet adgang, så kunne Donnarumma godt være en af de spillere, som stod først til at forlade Milano-klubben, melder avisen.

I Milan har man desuden allerede en erstatning klar i form af Pepe Reina, som de henter på en fri transfer fra Napoli, når den spanske målmands kontrakt udløber.

Se også: Glem CL-finalen: Årets vigtigste kamp spilles et helt andet sted

Se også: Mølby: Real Madrid er de flestes favoritter i aften

Agger er ganske imponeret over det, Sadio Mané, Roberto Firmino og ikke mindst Mohamed Salah (foto) har udrettet i denne sæson. Trioen har scoret hele 90 mål i sæsonen. Salah har lavet svimlende 44, Firmino 27 og Mané 19. Foto: AP Sport og Spil Agger før GIGA-finalen: Derfor tror jeg på Liverpool

Bubacarr Sanneh tiljubles af Erik Sviatchenko efter den utrolige vigtige scoringen på Brøndby stadion i mandags. Sport og Spil Pris-eksplosion: Købt for halvanden million i vinter – nu koster han 50!

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere