Første Chelsea-køb på plads: Smider 480 millioner kroner!

Jorginho er London-klubbens første indkøb denne sommer. Den tidligere Napoli-spiller får en femårig kontrakt

Chelsea offentliggjorde tidligere lørdag ansættelsen af Maurizio Sarri. (Video: AP/SNTV)

Foto: AP Premier League - 14. jul. 2018 - kl. 10:12 Engelsk storklub bekræfter: Han er vores nye manager

Først Maurizio Sarri og nu Jorginho.

Chelsea fortsætter strømmen af nyankomster fra Napoli.

London-klubben har således købt Jorginho og givet den 26-årige midtbanespiller en femårig kontrakt.

Jorginho her sammen med Gonzalo Higuain er første nyindkøb i Chelsea - mon Higuain også kommer? Foto: AP
Jorginho her sammen med Gonzalo Higuain er første nyindkøb i Chelsea - mon Higuain også kommer? Foto: AP
 

Det skriver Chelsea på sin hjemmeside.

- Jeg er fuldstændig ekstatisk over at være i Chelsea. Det er ikke let at blive en del af så stort et hold, så jeg er meget, meget glad.

- Jeg er spændt på at spille i så intens en liga for et hold, der gør alt for at vinde, siger Jorginho på klubbens hjemmeside.

Offentliggørelsen af Jorginho kommer, få timer efter at klubben præsenterede Maurizio Sarri, der de sidste tre sæsoner har stået i spidsen for Napoli, som ny manager.

Engelske BBC melder, at prisen for Jorginho bliver omkring 57 millioner pund eller svarende til 480 millioner kroner. Til det sidste har Manchester City også jagtet spilleren, men de stod af, da 50 millioner pund ikke var nok. City peger på, at dele af Chelseas betaling også er en del af kompensationen for at hente træner Sarri i samme klub.

Jorginho er født i Brasilien, men har hele sin professionelle karriere spillet i Italien. Først i Verona fra 2010 til 2014 og siden da for Napoli.

Han er desuden noteret for otte landskampe for Italien.

26-årige Jorginho kommer i Chelsea til at spille med nummer fem på ryggen.

Chelsea, der har danske Andreas Christensen på holdet, blev sidste sæson nummer fem i den bedste engelske række.

Holdet indleder den kommende Premier League-sæson 11. august på udebane mod danskerklubben Huddersfield.

Se også: Tv-klippet du bare skal se: Tennis-stjerne gør som Neymar

Se også: Dansk teenage-komet imponerer: Storklub vil udnytte hans vilde våben

 

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Torben Aakjær er fyret som scout i Manchester United. Her fortæller han om, hvordan jobbet var (Foto: Linde Johansen) Sport og Spil Drømmejobbet i United - sådan var det

Se også: Tror Bendtner bliver solgt snart: 'Det er sidste mulighed'

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere