Fornærmet franskmand: Sandheden om PL-stjernens strejke

West Hams profil Dimitri Payet nægter at spille for sin klub - angiveligt efter Premier League-klubben afviste et bud fra franskmandens tidligere klub Marseille

TV: Se interviewet med manager Slaven Bilic, der med en nedtrykt mine må konstatere, at stjernen Payet vil væk fra klubben. (SNTV)

Det er ikke første - og næppe sidste gang - vi kommer til at opleve det: At en fodboldstjerne går i krig med sin nuværende klub for at tvinge sin arbejdsgiver til at imødekomme hans ønske.

I Premier League-klubben West Ham oplever de netop sådan et mareridt - og det med klubbens største stjerne, Dimitri Payet.

På torsdagens pressemøde forud for weekendens lokalopgør mod Crystal Palace kunne klubbens manager, kroatiske Slaven Bilic, ganske opsigtsvækkende - og med en sørgelig mine - meddele, at den franske landsholdsstjerne ikke længere vil spille for klubben.

- Payet vil ikke spille for os. Vi har sagt, at vi ikke ønsker at sælge vores bedste spillere, men han nægter at spille. Det har han sagt til mig. Indtil videre er han ikke velkommen til træning. Han må ændre sin attitude og begynde at vise dedikation til klubben, før han kan komme tilbage på træningsanlægget. For nej, vi kommer ikke til at sælge, sagde en noget bedrøvet West Ham-manager.

Bilic alt andet end tilfreds med Payet-dramaet. Foto: SNTV/AP
Bilic alt andet end tilfreds med Payet-dramaet. Foto: SNTV/AP
 

Nu afslører den engelske avis The Telegraph anledningen til, at Dimitri Payet har valgt at strejke.

Den ansete engelske avis mener at vide, at West Ham har valgt at ignorere et bud fra spillerens tidligere klub Marseille, der angiveligt har budt 172 millioner kroner. Ligue 1-klubben er også villige til at smide yderligere 22 millioner i puljen, hvis klubben formår at kvalificere sig til næste sæsons Champions League.

Men det bud var ikke nok for West Ham - noget, som har skuffet Dimitri Payet stort.

Derfor gav franskmanden West Ham et ultimatum i tirsdags: Hvis jeg ikke får lov til at skifte til Marseille, nægter jeg at spille for West Ham igen, skulle Payet angiveligt have sagt til ledelsen ifølge Telegraph.

Og fredag skulle den fornærmede franske landsholdsspiller have meddelt klubben, at han døjer med en rygskade og gentaget, at han ønsker at skifte i dette transfervindue.

West Ham har ellers tilbudt Payet, at de er åbne for at sælge til sommer, hvis det rette bud kommer på bordet. Premier League-klubben vil for alt i verden ikke sælge midt i en sæson, hvor nedryknings-spøgelset i den grad spøger.

Det forslag har Payet ifølge Telegraph dog pure afvist.

Den 29-årige midtbanespiller forlængede ellers sin kontrakt med West Ham i februar sidste år, hvor de to parter indgik en aftale frem til 2021.

Puha - West Ham-træner Slaven Bilic kan næsten ikke overskue situationen. Dimitri Payet ligner en færdig mand i West Ham. Premier League - 12. jan. 2017 - kl. 12:35 Grotesk pressemøde: Stjernen nægter at spille - hør den rystede træners forklaring

Se også: 23 spillere nomineret til ny stor FIFA-pris

Se også: Jagtes efter EM: Vi sælger kun ved verdensrekord

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere