Forsøgte at slagte City-stjerne: Kan selv være ude resten af sæsonen

Crystal Palace kan risikere at undvære både Jason Puncheon og Scott Dann i resten af sæsonen

Kevin De Bruyne har været nærmest ustoppelig i denne sæson for Manchester City, men et par af Crystal Palace-spillerne forsøgte at gøre en indsats for at stoppe belgieren i gårsdagens Premier League-kamp.

Først var det Scott Dann, som stoppede Kevin De Bruyne med ulovlige midler efter 20 minutter. Den engelske midterforsvarer måtte lade sig udskifte med en knæskade, mens han i samme ombæring modtog et gult kort.

Kevin De Bruyne kunne dog spille videre, men i de allersidste minutter måtte belgieren dog udgå.

Denne gang var det Jason Puncheon, som tacklede Manchester City-stjernen med ulovlige midler, men det gik også ud over Crystal Palace-midtbanespilleren, som både fik et gult kort og pådrog sig en knæskade.

Nu skriver the Guardian, at Crystal Palace frygter at måtte undvære de to spillere i resten af sæsonen som følge af de skader, som de pådrog sig ved at tackle Kevin De Bruyne.

Dermed kan Roy Hodgson føle sig nødsaget til at agere yderligere på transfermarkedet, hvor klubben i forvejen havde udset sig en ny målmand, midtbanespiller og en angriber.

Palace-spillerne fik ram på De Bruyne - men det kostede dyrt. Foto: AP
Palace-spillerne fik ram på De Bruyne - men det kostede dyrt. Foto: AP
 

Se også: City-stjernes mareridt: Farvel til VM?

Se også: Ingen ’Pep’ i nytårsfuser: City snublede i dramatisk opgør

Den hollandske midtstopper forstærker Liverpools defensiv. Foto: All Over Press Sport og Spil Mølby: Liverpool har gjort et kup

5 kommentarer
Vis kommentarer