Forsvundet stjerne afviste klubbens tilbud - valgte selv flyet

Den nyindkøbte Premier League-angriber valgte selv at flyve med et lille fly i stedet for at takke ja til klubbens forslag til en rejse

Perform group: Emiliano Salas far fik en bekymret talebesked fra sin søn luften, før hans fly forsvandt fra radaren

Der er stadig intet spor af den argentinske angriber Emiliano Sala, der efter at være solgt for rekordhøje 127 millioner fra Nantes til Cardiff, forsvandt på flyturen over Den Engelske Kanal mandag aften.

Eksperter har siden undret sig over, hvorfor angriberen i dårligt vejr mon fløj i et lille privatfly med kun en enkelt motor, men nu viser det sig, at det var angriberens egen idé.

Han ville spare tid.

- Cardiff har ansvaret for at tilbyde spilleren transport, og så ville han have rejst med et kommercielt fly, siger klubbens formand, Mehmet Dalman til Sky Sports.

Klubben foreslog, at Sala skulle tage toget fra Nantes til Paris, flyve fra den franske hovedstad til London Heathrow og så tage toget fra London til Cardiff, men det ville Sala ikke.

- Spilleren valgte at takke nej til dette og hellere klare det selv, så det gik hurtigere, siger Dalman.

Artiklen fortsætter under billederne

Det var Emiliano Sala selv, der valgte at rejse med et lille fly til Cardiff. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Det var Emiliano Sala selv, der valgte at rejse med et lille fly til Cardiff. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
 

Sådan så Emilianio Salas Piper Malibu PA46-fly ud. Foto: James aircaft@Gloucestershire Wikimedia Commons
Sådan så Emilianio Salas Piper Malibu PA46-fly ud. Foto: James aircaft@Gloucestershire Wikimedia Commons
 

Luftfartskonsulenten Jorge Polanco har været hårdest i kritikken af flyvalget.

- At flyve over kanalen i dårligt vejr med kun en enkelt motor. Det er helt vanvittigt. Nogen har ladet fyren gøre noget skørt, og det har formentlig kostet ham livet, sagde han tidligere på ugen til argentinske TYC Sports.

- Der er nogen, der ikke har rådgivet spilleren godt. Det er som at flyve ved Antarktis om vinteren med et fly på den størrelse. Det kan blive ramt af såkaldt icing, og dermed stopper motoren, og jeg tror, at der er sket noget i den retning, lød det.

Paul Hulme Harrison, der er talsmand for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab, pegede over for Ekstra Bladet dog på, at den forsvundne flyver Piper PA-46 Malibu normalt ikke giver problemer.

- Der er tale om en meget robust og driftsikker motor, der har kørt fint i tusindvis af flyvere. Jeg har kammerater, der ejer sådan en, og han flyver til England, og han flyver til Middelhavet, sagde danske Harrison til Ekstra Bladet.

- Hvis du kigger på de europæiske luftfartsregler, så må man godt flyve ud over vand med en enkelt motor, lød det blandt andet.

Artiklen fortsætter under billederne

Nantes-fans lægger blomster til ære for angriberen. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Nantes-fans lægger blomster til ære for angriberen. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix

Og også i Cardiff er der blomster. Foto: Ritzau/Scanpix/ REBECCA NADEN
Og også i Cardiff er der blomster. Foto: Ritzau/Scanpix/ REBECCA NADEN
 

Politiet har siden mandag gennemsøgt et område på cirka 4400 kvadratkilometer - nogle steder mere end én gang - samt undersøgt telefondata og satellitbilleder i løbet af eftersøgningen. Der er undervejs blevet brugt tre fly, fem helikoptere og to redningsbåde, men det efterlyste fly er ikke dukket op.

Seneste melding er derfor også, at eftersøgningen er stoppet, men både spillerens kæreste, hans tidligere klub og landsmanden Sergio Agüero fra Manchester City presser på for at genoptage eftersøgningen.

Se også: Eriksen i straffedrama: Nye regler skyld i afgørelsen

FOTO: Foto: 444 JEAN-FRANCOIS MONIER/Ritzau Scanpix 112 - 23. jan. 2019 - kl. 04:44 Fodboldstjerne sendte besked kort før flystyrt: 'Åh Gud - jeg er virkelig bange'

'Skift aldrig målmanden på dette tidspunkt', lyder det fra eksperten, der kommer med gode råd til udskiftninger i holdet.dks manager-spil forud for VM-semifinalerne. Screenshot: Holdet.dk Sport og Spil Det må du IKKE gøre: Få de sidste fiduser til VM-manager

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere