Fravær giver forhåbning

Vincent Kompany scorede et vidundermål fra 23 meter i Manchester Citys sejr og Leicester i maj. Så det glæder Kasper Schmeichel, at belgieren ikke er  på banen, når de to hold mødes lørdag

Kasper Schmeichel er optimistisk forud for topbraget mod Manchester City lørdag. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel er optimistisk forud for topbraget mod Manchester City lørdag. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Køb adgang til at se lørdagens finale ved VM for klubhold mellem Liverpool og Flamengo lige her!

Leicesters danske målmand, Kasper Schmeichel, er optimistisk frem mod topkampen mod Manchester City i Premier League lørdag.

Den 33-årige dansker ser frem til at få revanche efter nederlaget i andensidste runde i Premier League i den seneste sæson, hvor Manchester City blev mestre.

Her scorede Vincent Kompany kampens eneste mål på et langskud fra 23 meter efter 70 minutter.

- Vi var så tæt på at få et godt resultat mod dem sidste år.

- De har ikke Vincent Kompany længere til at score et vidundermål, siger Kasper Schmeichel til Leicesters hjemmeside.

Ligaens nummer to og tre mødes lørdag klokken 18.30 i Manchester.

Leicester skal forsøge at holde trit med Liverpool, der fører Premier League med ti point ned til Leicester. Manchester City er yderligere fire point efter Liverpool.

Derfor er en sejr et krav for begge mandskaber, hvis de skal bevare håbet om at vinde mesterskabet.

- Nu er hver eneste kamp vigtig, da vi skal forblive i mesterskabskampen og lægge pres på de andre hold, siger Kasper Schmeichel.

Efter kampen mod Manchester City venter der endnu et topbrag for Leicester, hvor Liverpool kommer på besøg.

Leicesters manager, Brendan Rodgers, er stolt over, at hans hold er med i kampen om mesterskabet.

- I begyndelsen af sæsonen var der ingen, der troede på, at vi ville være i denne position.

- Spillerne har spillet perfekt, og dette er en ny mulighed for os, siger han til britiske Sky Sports.

Leicester vandt mesterskabet i 2016 under ledelse af Claudio Ranieri.

Se også: Norge gik amok - nu er han i København

Zlatan Ibrahimovic leder stadig efter en ny klub - og den kan meget vel blive engelsk. Foto: Ritzau Scanpix Everton - 20. dec. 2019 - kl. 10:01 Zlatan kan ende i chok-retur til Premier League

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere