Gåsehuds-TV: Helt stadion hylder kræftsyg dreng - modstander donerer to millioner

Kræftsyg fem-årig Sunderland-fan får milliongave af Everton efter rørende hyldest

Everton og Romelu Lukaku var alt andet end beskedne gæster, da Liverpool-klubben gæstede Sunderland i mandagens Premier League-opgør.

3-0 vandt gæsterne  takket være belgierens lynhattrick, som blev scoret på bare 11 minutter.

Trods Lukakus målshow, måtte angriberen dog nøjes med en birolle på Stadium of Light.

Everton sparker sig helt til tops i Sunderland

Hovedrollen blev nemlig overtaget af femårige Bradley Lowery, der var kampens maskot.

Men ikke en helt almindelig en af slagsen.

Lowery er nemlig ramt af den alvorlige cancer-sygdom neuroblastom, der rammer nervesystemet hos småbørn, og hans familie er i gang med at samle de knap syv mio. kroner inden, som det vil  kræve at få den nødvendige behandling i USA.

Mandag fik den syge dreng så lov til at føre sit yndlingshold ind på banen. Efterfølgende blev det dog til en endnu større aften, end Bradley Lowery på forhånd kunne have håbet på.

bradley lowery tweet

Inden kampen blev han hentet i limousine og fik lov til at møde sin favoritspiller, og efter fem minutters spil rejste samtlige tilskuere sig op og sang drengens navn.

- There's only one Bradley Lowery (der er kun en Bradley Lowery, red.), rungede det fra tribunerne.

- Det har været helt utroligt. Jeg har mødt Jermain Defoe, der er min favorit, og alle sang mit navn, siger den glade dreng til Sunderland Echo.

Aftenen bød ikke kun på minder, der vil holde, så længe Bradley Lowery lever.

Den bød også på et velvoksent tilskud til den nødvendige behandling fra udeholdet.

Efter kampen meddelte Everton nemlig, at klubben smider små 1,7 mio. kroner i den indsamling, der skal redde Bowerys liv.

- Vi ønsker Bradley al tænkelig succes. Han har alle 'evertonians' kærlighed og støtte, skriver klubben på sin hjemmeside.

Derudover er Bradley Lowery og hans familie også inviteret til Goodison Park, når Everton tager mod Sunderland senere på sæsonen, ligesom man vil bortauktionere Evertons spilletrøjer fra kampen.

Tidligere mandag var den femårige dreng i øvrigt gennem en nødvendig blodplade-transfusion, der ikke fik lov til at spænde ben for den store aften.

Manchester United nedskriver Schweinsteigers værdi

PSG i chok over Zlatans hånlige kommentar

Italienske trænere i England gør op med defensivt ry

Stiktosset Chelsea-stjerne slagter dommer: Man kunne se den fra månen

Her smadrer Romelu Lukaku Sunderland på 11 minutter:

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.