Annonce:
Annonce:

Gammel kending vender tilbage til Premier League

Peter Crouch skifter Stoke ud med Burnley i Premier League, hvor han jagter flere mål i den bedste række

Peter Crouch skal fremover tørne ud for Burnley. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Peter Crouch skal fremover tørne ud for Burnley. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Den engelske angriber Peter Crouch er tilbage i den bedste engelske række.

Efter en lang periode i Stoke, som rykkede ned i Championship i den seneste sæson, er den 38-årige angriber klar til at tørne ud for Burnley.

Peter Crouch er lejet for resten af sæsonen, og med fire scoringer mere i Premier League, vil den tidligere engelske landsholdsspiller være i top-20 over de mest scorende spillere i Premier League.

- Jeg ønsker stadig at opnå ting, jeg ønsker flere kampe i Premier League, og jeg vil gerne nå at score 100 mål i Premier League.

- Min spillestil er nok ændret lidt. Jeg er ikke 25 år længere, siger Peter Crouch til Burnleys hjemmeside.

Den høje og langbenede angriber er netop fyldt 38 år, og Burnley bliver hans syvende klub i Premier League, efter at han kom frem i Aston Villa i 2002.

Annonce:

Han spillede to sæsoner i Tottenham, og før det var Peter Crouch blandt andet i Liverpool fra 2005 til 2008.

Han skiftede til Stoke i 2011, hvor han har været siden, og han føler sig langt fra færdig med topfodbold.

- Jeg kan huske, at Mark Hughes spillede, til han var omkring 40 år, og det har været et mål for mig. Jeg vil elske at gøre det samme, siger Peter Crouch.

Angriberen er noteret for 42 landskampe for England, som han har scoret 22 mål for.

Dansk klub med opsigtsvækkende transfer

SLUT: Sådan lukkede transfervinduet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: