Gerrard om hjemkomst til Anfield: Jeg prioriterer Villas fans

Liverpool-legenden holdt styr på følelserne, da han lørdag troppede op på Anfield som manager for Aston Villa

Gerrard og Villa tabte på Anfield. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Gerrard og Villa tabte på Anfield. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Ikke så meget som et smil eller et vink til sine gamle fans på The Kop blev det til, da Steven Gerrard lørdag vendte tilbage til Liverpool som manager for Aston Villa.

Liverpool-legenden blev ellers mødt af brølende klapsalver fra hjemmepublikummet, da han trådte ud af tunnelen på Anfield før kampen, men en fokuseret og professionel Gerrard gav den flotte gestus minimal anerkendelse.

Også efter sit holds 0-1-nederlag sørgede Gerrard for at reservere sin opmærksomhed til udeholdets fans trods nye hyldester fra lægterne, hvilket var helt bevidst. Det siger han efter kampen.

- Jeg prioriterer støtten fra Aston Villas fans.

- Når man kommer ind i Premier League, er man nødt til at indse, at man kommer til at opleve de her følelsesladede dage, men jeg forsøgte at fokusere på Aston Villa og sørgede for, at det var min prioritet, siger Gerrard.

'Gerrard har gjort det helt rigtige, hvis han en dag vil tilbage til Liverpool'.

Den 41-årige brite kommer selv fra Liverpool og nåede i sin tid som spiller at repræsentere barndomsklubben over 700 gange med stor succes til følge.

Han forlod klubben i 2015 og blev siden manager for skotske Rangers, inden han i sidste måned overtog roret i Aston Villa.

Mange forventer, at han en dag skal stå i spidsen for Liverpool, men efter kampen lørdag var Gerrard mest interesseret i at snakke om det straffespark til Mohamed Salah, der afgjorde kampen, og som Aston Villa-manageren mener, var et tyndt et af slagsen.

- Jeg synes, at Liverpool var bedre i forhold til det overordnede spil. Deres spillestil var bedre end vores, men vi gjorde det så godt med at dæmme op for dem i lange perioder.

- I sidste ende blev kampen afgjort på et straffespark. Der var to straffesparksituationer i kampen. Liverpool fik deres, men hvis du ser på den situation, så begår Salah frispark på (Tyrone, red.) Mings først, siger Gerrard.

Liverpool fastholder med sejren andenpladsen i Premier League. Aston Villa og Steven Gerrard ligger nummer 12.

City, United, Liverpool og Chelsea vinder alle efter straffespark - se de fire afgørende kendelser her.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.