Gigant melder sig ind i kampen

Tottenham vil gerne, og nu meldes Manchester United også interesseret i Christian Eriksen

Jesper Grønkjær har et godt bud på, hvor Christian Eriksen spiller efter sommerpausen.
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Det er givet, at Christian Eriksen bliver blandt de mest omtalte i engelsk fodbolds transfer-saga de næste måneder.

For den 30-årige dansker har kontraktudløb i Brentford til sommer som følge af hans korte kontrakt, London-klubben tegnede med ham, da han vendte retur til topfodbold i vinter.

Og de fleste tager for givet, at han skal et skridt eller to opad som en naturlig konsekvens af hans forrygende form i sine foreløbige kampe under Thomas Franks ledelse i Premier League.

For han kan da ikke finde på at blive i Brentford? Han skal da til en topklub, hvor der er mulighed for Champions League...

Thomas Frank har ikke lagt skjul på, at han gerne forlænger. Brentford har ikke de økonomiske muskler som andre, men, som han sagde til Ekstra Bladet i sidste uge:

United er dukket op
- Vi kan sætte kryds i nogle af boksene: Vi spiller Premier League – forhåbentlig også næste sæson. Vi ligger i London, han har en god relation til manageren – mig – og så kan det også spille ind, at han er en del af en dansker-koloni i klubben.

Eriksen og co. driller Tottenham i jagten på top-4

Antonio Conte og Tottenham spøger dog. Og nu har Manchester United med nytiltrådte Erik ten Hag også meldt sig på banen.

De to mødtes, da Eriksen trænede med i Amsterdam forud for skiftet til Brentford, og ten Hag var imponeret over danskeren.

Men det er Tottenham, der fylder mest. For her er der - modsat United - en reel chance for Champions League næste sæson. Der er Antonio Conte, som kender Eriksen godt fra Inter-årene. Det er i London, og der er selvfølgelig historien.

Må have overbevist Paratici
Da The Athletic fredag gennemførte en afstemning på Twitter, syntes 89 procent af de mere end 5000 deltagende brugere, at Eriksen tilbage i den hvide trøje ville være en god idé.

Football London skriver:

- Vi forstår, at Tottenham har diskuteret at melde sig i kampen om Eriksen, når han er fri på markedet til sommer, og efter hans præstation i går (lørdag, red.) må han have overbevist Fabio Paratici (managing director i Tottenham, red.) endnu mere, hvorfor midtbanespilleren ville være perfekt i den aktuelle trup.

- Selvfølgelig vil det være endnu mere attraktivt, hvis der er Champions League at kunne tilbyde. Men for én, der er elsket af fansene og spillerne og som tidligere har arbejdet sammen med Conte, ligner det den perfekte genforening.

To gamle venner mødtes i lørdags i Premier League. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
To gamle venner mødtes i lørdags i Premier League. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Spørgsmålet er, om det er så ligetil. For Conte var bestemt ikke altid Eriksens mand i Inter. Danskeren er 30, hvorfor Spurs næppe kommer til at sælge ham videre. Og så strider det mod klubbens tanke om at hente yngre spillere til netop dét formål - som Rodrigo Bentancur og Dejan Kulusevski i vinter.

De når det næppe
- Vi ønsker at genopbygge. Det handler ikke om den korte bane - men det er et længerevarende projekt, som Paratici sagde i marts.

Genopbygning er også en prædikat, der kan smækkes på Newcastle United. Men hvor man traditionelt sidder tungt på pengekassen i Tottenham, forventes der at blive smidt med pengesedler i det nordengelske, efter klubben er blevet overtaget af et saudiarabisk konsortium i efteråret.

Om ikke andet vil han få i løn, hvad han kræver. Og The Magpies skulle være meget interesseret.

Som Newcastle United har Leicester City også været inde i billedet, men fælles for de to er, at det sandsynligvis ikke bliver til Europa Cup næste sæson. Medmindre Kasper Schmeichel og co. skulle gå hen og vinde Conference League, hvor man er i semifinalen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+