Giganter slås om ham: Nu kan han skrive historie

Manchester-striden om Harry Maguire kan presse prisen på forsvarsspilleren op i det fuldstændig vanvittige

Sammen med John Stones udgjorde Harry Maguire et solidt midterforsvar under VM i Rusland. Her ses de to spillere juble sammen, da Maguire har scoret mod Sverige i kvartfinalen. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix
Sammen med John Stones udgjorde Harry Maguire et solidt midterforsvar under VM i Rusland. Her ses de to spillere juble sammen, da Maguire har scoret mod Sverige i kvartfinalen. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix

Det havde ikke været verdens største nyhed, hvis forsvarsklepperten Harry Maguire var blevet solgt efter sidste sommers VM-slutrunde.

Som et af de vigtigste elementer i defensiven spillede Leicester-profilen samtlige syv kampe for England i turneringen, der skuffende sluttede med en fjerdeplads.

Men Maguire blev i Leicester.

Manchester United var tæt på, men i sidste ende var prisen for høj, og han foretrak at tegne en ny kontrakt med sin klub.

United har dog ikke glemt ham. Og mestrene fra Manchester City mangler en erstatning for Vincent Kompany.

Så nu er en større budkrig angiveligt i gang mellem to af Englands største klubber, der tilfældigvis også er bysbørn og ærkerivaler.

Ifølge Daily Mirror kan det gå så vidt, at handlen, hvis City får sin vilje, skriver historie og overgår de ellers også vilde beløb, der tidligere er betalt for andre forsvarsspillere som Virgil van Dijk og Lucas Hernández.

Læs også: Hun får Karius til at se godt ud

Maguire, der nok er stærk som en okse men langt fra nogen hurtigløber, kan ende med at indbringe Leicester 80 millioner pund – svarende til lige knap 668 millioner kroner.

2,3 mio. om ugen
Det menes City med Josep Guardiola i spidsen at ville lægge for ham - i forsøget på at overgå United.

Ole Gunnar Solskjær og co. har trods afslaget sidste år fulgt Maguire tæt, og avisen Evening Standard mener at vide, at United sågar ligger i forhandlinger med Leicester igen. Dog for en langt mindre sum - 40 millioner pund.

Skulle det gå hen og blive virkelighed, vil det være en kende mere, end Liverpool gav for Van Dijk for halvandet år siden. Dengang kostede den hollandske klippe 75 millioner pund.

Læs også: VM-stjernens private mareridt

Daily Mirror ved desuden meget belejligt, at City vil give den 26-årige Maguire 280.000 pund om ugen. Det svarer til 2,3 millioner kroner.

Man kan så retteligt spekulere over, hvorfor Maguire vil flytte nu, når han nu ikke ville sidste år. Måske fordi det er City, der ser ud til at vil give mest, og Maguire måske hellere vil spille for Guardiola.

Måske kan han bare bedre lide City. Måske har han fortrudt at have skrevet under på den femårige aftale med Leicester. Eller måske er udsigten til 2,3 millioner kroner om ugen bare så laber, at han ganske enkelt ikke kan sige nej.

Og så står den i øvrigt også på Champions League til efteråret. Den gør den altså ikke, hvis han vælger Manchester United.

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere