Giganterne delte point - her fejler dommeren totalt

Dommer Michael Oliver overså flere centrale episoder, da Manchester United og Liverpool spillede 1-1

Der er mange, der hævder, at Manchester United hjemme på Old Trafford har dommertække.

Det kan være svært at argumentere imod efter søndagens topbrag mod Liverpool.

For selv om dommer Michael Oliver - helt korrekt - dømte straffespark til Liverpool i første halvleg, så overså han ikke lang tid efter, at Paul Pogba med et halsgreb slyngede Liverpools Jordan Henderson til jorden ved et United-hjørnespark.

Bevares, dommeren kunne formentlig have overset det, men en mållinjedommer burde nok have reageret, så Pogbas brydergreb var blevet håndteret korrekt.

Se det her og døm selv:


Men der var mere i vente.

For da Wayne Rooney kom på banen, kom der også automatisk tænding og sang i tacklingerne - måske lidt for meget, hvis man spørger James Milner.

Liverpool-spilleren måtte i hvert fald rotere i græsset af smerte efter mødet med United-spillerens knopper. Den hårde, men ikke deciderede onde tackling burde nok have resulteret i et kort. Men måske havde Rooney talegaverne i orden - i hvert fald slap han for kort.

Wayne Rooney slipper med en påtale. Foto: AP/Dave Thompson
Wayne Rooney slipper med en påtale. Foto: AP/Dave Thompson

For Liverpool-fans gik det dog helt galt seks minutter før tid.

Her udlignede Zlatan Ibrahimovic, men kigger man angrebet igennem, så vil man se, at Antonio Valencia ude på højre fløj er offside, da han modtager bolden - og derfor burde målet være underkendt.

Tilsammen en pakke af fejl fra Michael Oliver, der fik folk på Twitter til at reagere. Herunder er et par af dem samlet - der er mange flere på de sociale medier...:

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere