Gigantisk prisskilt kan smadre Eriksens sommerplaner

Det kan blive en kompliceret sommer for Christian Eriksen, hvis han vil videre fra Tottenham efter seks år i klubben

Transfer-panelet diskuterer, hvor de tror Eriksens fremtid ligger.

Torsdag skrev Ole Gunnar Solskjær en permanent kontrakt med Manchester United, og ud over at det var en stor nyhed inden for klubbens fire vægge, spreder kontraktunderskrivelsen ringe i vandet omkring sig.

Ikke mindst i Tottenham, hvor de nok godter sig lidt ekstra over nyheden om Solskjær.

Nu behøver London-klubben ikke længere frygte, at Manchester United kommer og snupper manager Mauricio Pochettino, og med Real Madrids genansættelse af Zinedine Zidane er faren for at miste chefen reelt drevet over.

Dermed kan man også begynde at fremtidssikre truppen frem mod næste sæson, og her er Christian Eriksen et af de helt store spørgsmålstegn.

Danskerens kontrakt udløber til næste sommer, og derfor er Tottenham nødt til at sælge til sommer, hvis de vil have penge for Eriksen.

Men den engelske klubs notorisk besværlige formand, Daniel Levy, lader sig ikke presse på prisen, selvom kontrakten nærmer sig udløbsdatoen, skriver The Guardian.

- Eriksen er i gang med sin tiende sæson som professionel, men han er kun 27 år. Han fik sit gennembrud i Ajax i 2009-2010, og i Levys øjne er han meget værdifuld, skriver avisens fodboldkorrespondent David Hytner i en større analyse om Tottenhams fremtid.

Har udvist rettidig omhu
- Formanden har ladet forstå, at han (Eriksen, red.) vil koste 130 millioner pund (1,25 milliarder danske kroner, red.), hvilket har fået de sædvanlige smil frem - bare ikke fra Eriksen. Hvis ikke det var, fordi det var Levy, ville det være ikke være til at tro, skriver han om den voldsomme pris.

- Men det er Levy. Eriksen kan se frem til en kompliceret sommer, lyder det videre.

Klubben har ellers udvist rettidig omhu med de fleste stjerner. Harry Kane, Dele Alli og Son Heung-Min har alle skrevet lange kontrakter inden for det seneste år.

Ifølge de engelske medier har Tottenham da også præsenteret Christian Eriksen for indtil flere kontrakttilbud, der angiveligt vil fordoble hans løn i Tottenham. Indtil videre uden positivt respons, og derfor er det efterhånden forventningen, at danskeren afsøger markedet for andre muligheder.

Christian Eriksen og hans agent Martin Schoots har indtil videre ikke ønsket at bidrage til spekulationerne om hans fremtid. Heller ikke da Ekstra Bladet spurgte til fremtiden i forbindelse med landsholdssamlingen.

Storklubber som Real Madrid og Juventus har længe været meldt interesserede i at hente ham den kommende sommer. Ud over Eriksen risikerer Tottenham også at miste forsvareren Toby Alderweireld, der har en frikøbsklausul på lidt mere end 200 millioner kroner i sin kontrakt.

Daniel Levy og Mauricio Pochettino vil meget gerne beholde Christian Eriksen i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix
Daniel Levy og Mauricio Pochettino vil meget gerne beholde Christian Eriksen i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Klar til at vinke farvel til millioner: Stjerne vil til Barcelona

Plus Se billederne: Eriksens og Spurs' nye stadion indviet

Sport og Spil Tvunget til salg: Sådan kommer Eriksen til Madrid

 

76 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport