Glem det Real: De Gea forhandler med United

David de Gea forhandler om en kontraktforlængelse med Manchester United

De Gea vil gerne blive i England (Foto: AP)
De Gea vil gerne blive i England (Foto: AP)

Han lignede bestemt ikke en permanent førstemålmand i Manchester United, da debuten blev gjort i en Community Shield-kamp mod Manchester City 7. august 2011.

Fra start var den unge, spanske keeper David de Gea rystende usikker, og det betød flere bænkpladser i løbet af efteråret, hvor Anders Lindegaard længe pressede de Gea i kampen om pladsen i buret.

Se også: Fremtiden uvis for Lindegaard efter stjerne-ankomst

Men langsomt, ganske langsomt begyndte spanieren at finde det spil frem, som Sir Alex Ferguson havde spottet, da han i sin tid fik interesse for målmanden. Lindegaard blev permanent parkeret på bænken, og De Gea fik for alvor gjort sine kritikere til skamme.

I sidste sæson blev han så kåret til den bedste spiller i klubben af både medspillere og fans, og rangerer nu blandt verdens allerbedste med et par handsker om hænderne.

De Geas succes har naturligvis fået andre klubber til at vise interesse, og ikke mindst Real Madrid i hjemlandet Spanien har været meldt meget interesseret. De skal finde en erstatning for klublegenden Iker Casillas, der er ved at nå over sidste salgsdato, og de Gea har længe været deres hedeste transferønske på målmandsposten.

Se også: Medie: United kan få Bale i markant byttehandel

Igennem et stykke tid har det også forlydt, at målmanden selv gerne vender hjem til den iberiske halvø og hjemlandets hovedstad, hvor han tidligere har slået sine folder i Atletico Madrid.

Men nu tyder noget på, at den nærmeste fremtid alligevel ligger på de koldere breddegrader. De Geas agent, Jorge Mendes, fortæller nemlig, at han forhandler med Manchester United om en forlængelse af målmandens eksisterende kontrakt.

- Jeg forhandler med Manchester United om en forlængelse med De Gea. Det er ikke sandt, at De Gea er blevet enig om en aftale med Real Madrid. Jeg forhandler med United om hans forlængelse, lyder det fra Mendes til den spanske radiostation Cadena Ser.

David de Gea er kun 24 år.

Se De Gea storspille for United

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere