Glemt bombeattrap skyld i evakuering: Her er Uniteds reaktion

Falsk bombe, som ledte til evakuering på Old Trafford inden Manchester-kamp, var blevet glemt efter en øvelse

Sådan så det ud, da Old Trafford blev evakueret (Video: Press Association/AP)

Det var en bombeattrap glemt af et privat sikkerhedsfirma efter en terrorøvelse fire dage tidligere, der udløste alarm på Old Trafford stadion søndag.

- En mistænkelig genstand, som blev fundet på Old Trafford, er identificeret som en øvelsesanordning, der ved et uheld var blevet efterladt af et privat selskab efter en træningsøvelse, forklarer politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den falske bombe blev fundet på et publikumstoilet. Politiet beskrev tidligere bombeattrappen som 'meget vellignende', men ikke ladet med sprængstof.

John O'Hare fra politiet i Manchester siger i en udtalelse til Manchester Evening News, at det var en rigtig beslutning at evakuere stadion.

Manchester United skulle søndag spille hjemmekamp mod Bournemouth i Premier Leagues sidste spillerunde, men kampen blev aflyst efter fundet af den mistænkelige pakke. Kampen er nu rykket til tirsdag.

Danske Kenneth Aamann og hans seksårige søn fik ikke lov til at se de røde helte i aktion. (Foto: Privatbillede) Premier League - 15. maj. 2016 - kl. 17:20 Dansker på Old Trafford: Troede det var en joke

Omkring 3500 Bournemouth-tilhængere havde taget turen på over 800 kilometer fra den engelske sydkyst til det nordlige Manchester, ligesom tusindvis af Manchester-tilhængere til hver hjemmekamp kommer fra hele verden for at se "De Røde Djævle" i aktion.

De mange tusinde tilhængere får deres penge tilbage, har klubben skrevet på Twitter natten til mandag. Desuden kan de få gratis adgang til kampen tirsdag.

Manchester Uniteds vicedirektør, Ed Woodward, siger i en pressemeddelelse, at klubben "altid prioriterer vores fanskares sikkerhed højest".

- Jeg vil gerne takke politiet, der gjorde et førsteklasses arbejde, og den upåklagelige respons vi har fået fra begge holds fanskarer, siger Ed Woodward.

Også Manchesters borgmester Tony Lloyd har reageret på de dramatiske scener, der udspillede sig søndag eftermiddag - og førte til en kedelig fokus på byen.

- Der er behov for en fyldestgørende undersøgelse hurtigst muligt for at finde ud af, hvordan dette kunne ske, hvorfor det skete, og hvem der skal stilles til ansvar for det, siger Lloyd i følge Sky Sports

- Denne fiasko forårsagede massive ubehageligheder for de fans, som er kommet fra nær og fjern for at se denne kamp. Ligesom et enormt antal politifolk og hærens bombe-hold måtte spilde tid på grund af situationen, siger borgmesteren.

Læs mere om Lloyds reaktion på sagen her!

Manchester United skulle søndag have forsøgt at erobre den fjerdeplads, der giver mulighed for at spille i Champions League næste sæson. Men det håb forduftede, mens Old Trafford stod tomt, da bysbørnene fra Manchester City spillede 1-1 ude mod Swansea.

Dermed skal United vinde en urealistisk stor sejr på 19 mål, når kampen mod Bournemouth spilles tirsdag, hvis de skal overhale City.

Se også: Bombe-alarm udsætter United-kamp til næste uge

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere