Annonce:
Annonce:

God nok til Barca: Eriksens 'raket' hyldes verden over

Christian Eriksen blev Tottenham-helt og fortsatte sin helt forrygende form - det går ikke ubemærket hen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Fem mål og ti assists de seneste 12 kampe. Senest onsdag aften med en raket, som de engelske medier beskriver det mål, der sikrede Tottenhams titel-drømme lidt længere levetid.

For Christian Eriksen - på det seneste rygtet til mægtige FC Barcelona - er i den grad en af hovedingredienserne i den ret, der lyder på London-mandskabets bedste nogensinde.

SE CHRISTIAN ERIKSENS PERLE I TOPPEN AF ARTIKLEN

Sammen med Harry Kane, Delle Alli og Son Heung-Min har Eriksen bombet de hvidblusede Spurs mod toppen af Premier League. Og med sejren nåede man 74 point - det højeste nogensinde i Premier League. Vel og mærke med fem kampe igen!

Onsdag aften var det Eriksens formidable langskud, der sikrede sejren ude over Crystal Palace, der ellers på det sene har slået både Chelsea, Arsenal og Liverpool.

Annonce:

- Jeg tror, at han kan få en fantastisk karriere. Først Ajax, så Tottenham og dernæst allerhøjeste niveau. Jeg tror, han er klar til et skridt højere. Han har alt det, en Barcelona-spiller skal have. Han har overblik, han har arbejdsmoral, og han sparker godt med begge ben, sagde Frank de Boer ifølge Ajaxshowtime tidligere på ugen, og mon ikke de spanske giganter er opmærksomme på, at Eriksens form er helt ustyrlig?

12 kampe, fem mål og ti assist for den offensive kreatør. Imponerende.

Artiklen fortsætter længere nede
Eriksen statistik seneste 12 kampe

Og dagen derpå kan Eriksen da også flittigt lade sin fingre danse over mobilskærmen, som hans fødder danser over græstæppet, når han læser de engelske mediers dom.

- Christian Eriksens holder Tottenhams titeldrøm i live, skriver store Daily Mail

- Eriksens magi holder presset på Chelsea, lyder det i London Evening Standard

- Golazo, supermål, perle og mange andre superlativer kaster de internationale medier efter vores egen lille superkreatør fra Middelfart.

Og når han er færdig med de engelske medier, kan han i øvrigt kigge videre hos vores broderlande, hvor store aviser som VG (Fantastiske Eriksen) og Aftonbladet (Klassemål), Expressen (Frelseren) også fremhæver det danske supermål.

Annonce:

Hvad koster Christian Eriksen? Dansk agent mener, man kan sætte vild pris på ham - læs mere om det her

Eriksen Daily Mail.png

Eriksen The Sun.png 

Hos engelske The Mirror fremhæver man også Christian Eriksen som en af nøglerne til succesen.

- Tottenham er kendt for at være en vanskelig klub at gøre handler med, og Daniel Levy skal nok være på sit absolut skarpeste denne sommer, hvis klubberne kommer rendende efter den danske 'dangerman'. Eriksen havde en lille nedtur i december og januar, men er helt oppe efter fem mål siden slutningen af februar. Og dertil skal lægges han brilliante kreative spil på midtbanen, skriver avisen.

- Det var et af mine vigtigste mål. Det betyder meget, konkludere han selv til Sky Sports efter kampen, der hos fodboldsites som Caughtoffside og Football.London gav ham den højeste karakterer blandt de to mandskaber onsdag aften.

Også manager Mauricio Pochettino havde svært ved at styre sin begejstring. Han stormede jublende op og ned ad sidelinjen efter danskerens mål, der faldt blot 13 minutter før tid.

Annonce:

- Det var et pragtfuldt mål. 'Golazo', som vi kalder det i Spanien. Jeg synes, jeg havde ret til at løbe ned ad linjen for at fejre det, siger Pochettino, der også kunne se holdkammeraterne juble over danskeren:

Artiklen fortsætter længere nede
Embed: Alderweireld om Eriksen

Embed: Kane om Eriksen

Hvad er op og ned i rygterne om Eriksens skifte til Barcelona? Bliv klogere på det her

Hvis Eriksen bliver træt af at læse om sig selv på de engelske medier, som fx også indeholder statskanalen BBC, så kan han træne sit spanske - hvem ved, om det bliver relevant inden for en overskuelig fremtid - ved at læse om sig selv hos fx Marca eller den Barcelona-baserede Sport.

Men mon ikke Christian Eriksen mest af alt sætter pris fansenes reaktioner. Og dem kan han uden problemer finde mange af. Han er deres helt.

Tweet om Eriksen 1 

Tweet om Eriksen 2

Tweet om Eriksen 3

Tweet om Eriksen 4

Hvad koster Christian Eriksen? Dansk agent mener, man kan sætte vild pris på ham - læs mere om det her

 

TV: LEGENDARISK TRÆNER HYLDER ERIKSENS KASSE - SE HANS REAKTION HER

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: