Gratis PL-stjerne kan vælge og vrage: Fem storklubber vil have ham

Arsenal-spilleren Aaron Ramsey kan forhandle frit med andre klubber, da hans kontrakt med The Gunners udløber til sommer. Ifølge BBC skal waliseren have møder med en række af Europas helt store klubber

Aarson Ramsey har snart jublet for sidste gang i Arsenal-trøjen. Hans kontrakt udløber efter denne sæson, og flere storklubber vil have waliseren. Foto: Mark Kerton/AP
Aarson Ramsey har snart jublet for sidste gang i Arsenal-trøjen. Hans kontrakt udløber efter denne sæson, og flere storklubber vil have waliseren. Foto: Mark Kerton/AP

Arsenals Aaron Ramsey står med det, som man vist roligt kan kalde en luksusproblem.

Den 28-årige midtbanestjernes kontrakt med London-klubben udløber efter denne sæson, og han kan derfor frit forhandle - og skrive under - med andre klubber.

Og ifølge BBC Sport kommer det ikke til at skorte på tilbud til waliseren.

Ramsey skal i løbet af januar holde samtale med fem af Europas førende klubber: Bayern München, Inter, Juventus, Paris Saint-Germain og Real Madrid.

Den stærke midtbanespiller har ifølge BBC ikke besluttet sig endnu. Det eneste, der ligger fast, er, at han ikke fortsætter hos The Gunners.

Tilbage i september hev klubben et tilbud om en kontraktforlængelse af bordet, så det har længe stået klart, at denne sæson ville blive den sidste i den røde trøje for Ramsey.

Arsenal er dog ikke indstillet på at slippe ham allerede i dette transfervindue, selv om det er sidste chance for at få lidt penge for spilleren, der har været i klubben siden 2008.

Vurderingen på Emirates Stadium er, at hans værdi for holdet i resten af sæsonen er større, end hvad klubben kan hente på transfermarkedet.

Ifølge BBC er Ramseys prisskilt omkring £40 mio. (332 mio. kr.), og det er efter alt at dømme for meget, da man, hvis man venter lidt, kan få waliseren helt uden at skulle betale transfer.

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

Se også: Danmark plejer tømmermænd: Schmeichel forlænger festen

Se også: Sindssyg indtjening: Boksede i to minutter - tjente 60 millioner kroner!

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere