Grotesk exit efter 10 sekunder: Her skrider Mourinho fra pressemøde

Manchester Uniteds manager, José Mourinho, kan næsten ikke vente til Europa League-finalen på onsdag

Mourinhos pressemøde slutter efter ti sekunder. (Video: SNTV)

José Mourinho havde søndag travlt med at lukke ned for Premier League-sæsonen og komme videre mod Europa League-finalen, der spilles på onsdag i Stockholm.

Den portugisiske manager havde i hvert fald ikke megen tålmodighed på pressemødet efter sæsonafslutningen på Old Trafford, der endte med en 2-0 sejr over Crystal Palace.

Den normalt glubske og spørgelystne britiske presse tøvede en god håndfuld sekunder med at stille spørgsmål til José Mourinho, inden Manchester Uniteds pressemedarbejder betragtede stilheden som om, der ikke var spørgsmål til Mourinho.

Herefter lukkede den travle manager ned for pressemødet, da han rejste sig og forlod rummet med ordene: 'Godt - farvel, alle sammen'.

Se det pudsige pressemøde i videoen øverst.

José Mourinho havde travlt med at komme til Stockholm efter søndagens PL-afslutning. Foto: TV3 Sport
José Mourinho havde travlt med at komme til Stockholm efter søndagens PL-afslutning. Foto: TV3 Sport

De fleste journalister opholdt sig ifølge The Daily Mail forsat i presseboksen ud mod stadion for at overvære United-spillernes æresomgang på Old Trafford, der markerede sæsonens afslutning.

Den mulighed benyttede Mourinho til at snige sig til de dårligt besøgte pressemøde - og altså luske af sted igen ti sekunder senere.

Portugiseren havde ifølge tv-værten Gary Lineker heller ikke tid til at tale med BBC efter kampen, og på Manchester Uniteds egen tv-kanal lyste det også ud af manageren, at Europa League-finalen i Stockholm er det eneste, der fylder noget i tankerne:

- Nu skal du ikke stille mig for mange spørgsmål, for jeg er i en finale nu, indledte José Mourinho med, inden journalisten spurgte ind til startopstillingen mod Ajax på onsdag:

- Jeg kender min startopstilling, men lad mig nu gå. Jeg er i en finale nu.

Mourinhos vigtige finale, der kan give Manchester United en plads i næste sæsons Champions League, sparkes i gang klokken 20:45 på onsdag i Stockholm mod Kasper Dolberg, Lasse Schöne og resten af Ajax Amsterdam-holdet.

Se også: Pressemøde stak helt af: Chelsea-stjerner kidnapper manager

Se også: 15. gang i år: United dummer sig igen

Se også: På luksushotel: Træner Zlatan virkelig allerede igen?

Se også: Dolberg skal vælte gigant: Så latterlig stor er forskellen

Se også: Endelig melder Wayne Rooney ud om sin fremtid

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere