Grotesk pressemøde: Stjernen nægter at spille - hør den rystede træners forklaring

Dimitri Payet har informeret West Ham om, at han ikke længere ønsker at spille for London-klubben

Puha - West Ham-træner Slaven Bilic kan næsten ikke overskue situationen. (Video: SNTV)

Der er udbrudt åben krig i Premier League-klubben West Ham.

På torsdagens pressemøde forud for weekendens lokalopgør mod Crystal Palace kunne klubbens manager, kroatiske Slaven Bilic nemlig ganske opsigtsvækkende meddele, at holdets ubetinget største profil, den franske landsholdskant Dimitri Payet, ikke længere vil spille for klubben.

- Vi har sagt, at vi ikke ønsker at sælge vores bedste spillere, men Dimitri Payet ønsker ikke at spille for os. Vi kommer ikke til at sælge ham, fortæller Bilic.

Dimitri Payet har kontrakt frem til 2021, så en af parterne bliver formentlig nødt til at give sig.

Se også: Rødt kort kostede dyrt: Nu erkender de brøleren

Ifølge Bilic bliver det dog ikke West Ham, der bøjer sig.

- Jeg har talt med vores bestyrelsesformand, og det er ikke et spørgsmål om penge. Vi gav ham (Dimitri Payet, red.) en lang kontrakt, fordi vi ønsker, at han skal blive, siger kroaten.

I sidste sæson var Payet en af de helt store oplevelser i Premier League.

Franskmanden med den ekstraordinære sparketeknik var med ni scoringer en afgørende årsag til, at West Ham sluttede foran storklubber som Liverpool og Chelsea og fik muligheden for europæisk fodbold i Europa League.

Siden spillede Payet også en hovedrolle, da Frankrig på eget græs hentede EM-sølv, men siden sommerferien er det gået ned af bakke for Payet og 'The Hammers'.

Flytningen fra legendariske Upton Park til det ombyggede olympiske atletikstadion London Stadium blev nemlig indledningen til hårde tider for West Ham.

Først ekspederede Astra englænderne ud af Europa League, inden skuffende resultater og ballade på tribunerne gav West Ham en elendig sæsonstart, som betød, at klubben godt halvvejs gennem sæsonen må se langt efter europæiske billetter, selvom præstationerne er blevet bedre.

Men nu betyder Dimitri Payets udmelding, at de mørke skyer igen samler sig over London Stadium.

Se også: West Ham-manager anker rødt kort mod United

Se også: Vanvidstackling: Se nordmands kung fu-spark i maven på Schmeichels holdkammerat

Se også: Premier League-klub vil betale kassen for dansker

Her scorer Payet for Frankrig:

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere