Guardiola efter vanvidstacklinger: Så slemt er det med stjernerne

Gabriel Jesus er slemt medtaget fra sin skade, mens Kevin De Bruyne slap nådigt

Manchester City måtte for første gang i 19 kampe gå fra banen uden sejr mod Crystal Palace, men hvad værre var at både Kevin De Bruyne og Gabriel Jesus blev sablet voldsomt ned.

Og det kommer til at få konsekvenser. Værst er det dog gået ud over Gabriel Jesus, der står foran en længere pause.

- Forhåbentlig er han (Gabriel Jesus, red.) kun uden en måned, måske to, siger Guardiola til klubbens hjemmeside.

- Med Kevin har vi været heldige i fortiden med det, der er sket i samme aktioner. Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Han er måske ikke klar mod Watford om et par dage.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kevin De Bruyne slap sandsynligvis billigt fra en grim tackling i opgøret mod Crystal Palace. Foto: AP
Kevin De Bruyne slap sandsynligvis billigt fra en grim tackling i opgøret mod Crystal Palace. Foto: AP
 

Guardiola måtte i går undvære David Silva, der ikke har været med siden kampen mod Bournemouth, og der er endnu ingen tidshorisont på, hvornår kreatøren er klar igen.

- Når han er klar, kommer han tilbage. Men hans personlige liv er altid vigtigere end noget andet. Så når han kommer tilbage, er det, fordi han er klar, forklarer Guardiola ifølge goal.com.

Manchester City fører Premier League med 14 point ned til Chelsea.

Stortalentet Gabriel Jesus var grædefærdig, da han forlod banen med en skade. Foto: AP
Stortalentet Gabriel Jesus var grædefærdig, da han forlod banen med en skade. Foto: AP
 

Se også: Oprykker smider to føringer i nytårsbrag

Se også: Liverpool-manager: Ingen kan stoppe ham

Hør, hvem Ekstra Bladets Premier League-eksperter peger på til efterårets hold. Sport og Spil 90 minutter om Premier League: Her skal din klub købe ind

6 kommentarer
Vis kommentarer