Guardiola får kæmpebøde for finurlig sløjfe

Manchester City-manager Josep Guardiola har fået en bøde på 170.000 kroner for at have båret en gul sløjfe i sympati med fængslede catalanske politikere

På et nyligt pressemøde fortalte træneren, at han ikke kan lide mandagskampe - her bar han også sløjfen (Video: SNTV)

Når man ikke vil høre efter, så må man betale sig ud af det. Den lektie har Josep Guardiola lært.

Manchester Ctiy-manageren er i hvert fald netop blevet idømt en bøde på 20.000 pund (ca. 170.000 kroner), fordi han i flere tilfælde har optrådt med en gul sløjfe på sit tøj.

Og hvorfor er det engelske fodboldforbund, FA, så sure over det?

Jo, for sløjfen indikerer sympati med de fængslede catalanske politikere efter det mislykkede løsrivelsesforsøg - og den slags tolereres ikke i Premier League.

Guardiola, der selv er catalonier, hævder i øvrigt, at sløjfen ikke drejer sig om politikere, men om demokrati, og at han derfor ville fortsætte med at bære den.

Derfor er han flere gange blevet advaret om, at han ikke måtte skildre med politiske symboler, men da det ikke virkede, så skred FA til mere hårdtslående argumenter.

Forbuddet gælder i øvrigt kun, når Guardiola sidder på sidelinjen. Han kan altså sagtens bære sløjfen til pressemøder, hvilket han flittigt gør brug af.

På sidelinjen har han i stedet erstattet sløjfen med en gul knaphulsblomst.

Nu har Josep Guardiola i stedet valgt at bære en gul smørblomst, når han sidder på sidelinjen. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix
Nu har Josep Guardiola i stedet valgt at bære en gul smørblomst, når han sidder på sidelinjen. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

Se også: Tidligere Real Madrid-spiller ryger i skattefælden igen

Se også: Husdyr på banen: Champions League-klub straffet

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere