Guardiolas dyre drenge leverer i premieren

På to mål i de sidste 20 minutter vandt Manchester City ude over oprykkeren Brighton i Premier League

Manchester City åbnede sæsonen med en sejr. Foto: AP
Manchester City åbnede sæsonen med en sejr. Foto: AP

12. aug 18:30 Brighton & Hove Albion FC - Manchester City

Premier LeagueStadion: American Express Community Stadium, England Dommer: Michael Oliver
Brighton & Hove Albion FC
0
2
Slut
Manchester City

Bookmakerne har op til den nye Premier League-sæson peget på Manchester City som favorit til mesterskabet.

Klubben kom da også planmæssigt godt fra start i premiererunden lørdag aften.

Se også: Rødt chok for Chelsea og AC - Zanka og co. imponerer stort

På udebane sejrede Josep Guardiolas tropper med 2-0 over oprykkeren Brighton, der forsvarede sig godt og holdt stand i 70 minutter.

Derefter afgjorde City kampen med to scoringer inden for fem minutter.

Manchester City satte sig tungt på opgøret fra start, men havde svært ved at dirke Brightons kompakte defensiv op.

Chancer blev det dog til, og særligt Gabriel Jesus kom i centrum for dem.

Efter knap en halv time spillede Kevin De Bruyne ham fri til en stor chance i feltet, men Jesus brugte hånden til hjælp, da han dirigerede bolden i nettet, og dommeren kvitterede med et gult kort.

Få minutter senere headede Jesus mod mål i helt fri position, men denne gang reddede målmand Mathew Ryan med en mesterlig parade, hvorefter Jesus sendte riposten på stolpen.

Trods en boldbesiddelse på omkring 75 procent måtte City dog gå til pausen uden at have scoret.

Efter pausen kom Brighton lidt bedre med i perioder og havde et par chancer for at score efter godt ti minutter. Shane Duffy fik rettet et skud af, som sneg sig lige uden om stolpen.

Derefter blev det dog igen Citys kamp, og 1-0-målet faldt helt fortjent. De Bruyne erobrede bolden på midten af banen og satte i kontra. Bolden havnede hos Sergio Agüero, der sikkert scorede til 1-0 fra fri position i feltet.

Fem minutter senere faldt afgørelsen, da Lewis Dunk var så uheldig heade en aflevering fra Fernandinho i eget net til 0-2.

Se også: Ups! Liverpool smed premiere-sejr i overtiden

Se også: Lovpriser PL-bomber efter premiere-målfest: Du må ikke rejse væk!

Se også: Schmeichel i absurd PL-premiere: 1-2-3-4-5-6-7 mål

Antonio Conte skal i gang med sin anden sæson som Chelsea-manager. Foto: AP Sport og Spil Mølby: Chelsea får en svær sæson

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen