Guardiolas geniale Messi-svar

Manchester Citys manager blev spurgt til Sergio Agüero efter argentinerens hattrick mod Aston Villa. Det eminente svar havde ingen vist regnet med

Sergio Agüero har længe været i gang med at banke sit navn ind i Premier Leagues historiebøger med syvtommersøm.

Søndag dundrede han så lige til en gang mere, da han scorede hattrick mod stakkels Aston Villa, der blev banket 6-1.

Dermed er han den mest scorende udlænding nogensinde i Premier League, og ingen anden har scoret så mange hattricks i Premier Leagues historie som han.

Josep Guardiola sad på det efterfølgende pressemøde og smilede roligt, som Guardiola nu gør, når tingene igen er gået, som han gerne vil have det. Han var tilfreds med de tre point, med at få scoret nogle mål, at have alt spillet igen og selvfølgelig Agüero.

Og det ville journalisterne da gerne lige høre lidt ind til.

Guardiola fortalte, at det var en ære, at være til stede den dag, hvor Agüero overgik Thierry Henry som den næstmest scorende for en nkelt klub nogensinde i Premier League (kun overgået af Wayne Rooney i øvrigt).

- Han er en af de bedste, uden tvivl, sagde spanieren.

Messi, Messi, Messi
- At slå Thierry Henrys rekord viser, at det er sket over en lang periode i mange år. Og heri ligger den sande værdi. Sergio er en af de bedste nogensinde.

- Er han den bedste, du har trænet, ville en journalist vide.

- Nej, den bedste er Messi, kom det klart fra Guardiola.

De to stjerner jubler, da Real Madrid er besejret i CL-semifinalen i 2011. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix
De to stjerner jubler, da Real Madrid er besejret i CL-semifinalen i 2011. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix
 

- Men hvad med på 9'er-positionen?

- Messi er nummer ni. Han er nummer ti, nummer 11, nummer seks, nummer fem, nummer fire, kom det fra City-manageren.

Og så skulle den diskussion vist være lukket.

Josep Guardiola trænede Lionel Messi 2008-2012 i FC Barcelona. I den periode vandt storklubben tre spanske mesterskaber, to pokaltitler og to Champions League-trofæer. For nu lige at nævne de største. I den periode spillede Lionel Messi 219 kampe for klubben - og scorede 211 mål.

FC Barcelona spillede 247 kampe under Guardiolas ledelse - og tabte 21 på de fire sæsoner.

Sergio Agüero jubler efter en af sine scoringer mod Aston Villa. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League Agüero skriver historie i City-øretæve

Luis Suárez kommer kun til sporadisk at sætte sit aftryk på resten af Barcelonas sæson. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Kæmpe Barça-bet: Suárez ud i fire måneder

Xavi har aldrig lagt skjul på, at han en dag gerne  vil sidde på trænerposten i Barcelona. Foto: Manu Fernández / Ritzau Scanpix. Intl. fodbold Klubben bekræfter: Forhandlinger mellem Barcelona og Xavi

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

FCK beder UEFA om hjælp i kampen mod pyroteknik. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Nødhjælp: FCK går til UEFA

FC Midtjylland-målmand Jesper Hansens aftale udløber til sommer, og han kan frit skrive under med en ny klub allerede nu. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens gratis gaver: Flere stjerner på hylderne

63 kommentarer
Vis kommentarer