Guldregn over AC: Scorer kassen i ny aftale

Andreas Christensens forlængelse indebærer en fordobling af lønnen

God grund til at juble for Andreas Christensen (nummer 6). Foto: Peter Morrisson/AP
God grund til at juble for Andreas Christensen (nummer 6). Foto: Peter Morrisson/AP

Andreas Christensen har noget at smile over disse dage.

Hans kontraktforlængelse i Chelsea giver ham frem til 2022 muligheden for at spille sig videre mod verdensstjerne-status i Premier League.

Med den forlængelse følger en seriøs lønstigning.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en række journalister, der dækker London-klubben og Premier League fast. Gennem kontakter i Chelsea har de forhørt sig omkring økonomien i Andreas Christensens nye aftale.

Det er et guldrandet ridderslag som Andreas Christensen har modtaget fra Antonio Conte, der fordobler forsvarskometens løn.

Den nye aftale starter som udgangspunkt ved 65.000 pund... om ugen - cirka 540,000 kr.

Dermed skyder Andreas Christensens årsløn op mod 28 mio. kr. årligt i Chelsea. Dertil kommer rundhåndede bonusser, der afhænger af præstationerne.

Lønstigningen betyder, at den 21- årige dansker tordner frem i klubbens interne lønhierarki, hvor han nærmer sig backen Victor Moses' løn, lige som Antonio Rüdiger og Marcos Alonso ikke ligger langt foran Andreas Christensen.

Set i det store billede er Andreas Christensen dog stadig en lavt lønnet spiller i Chelsea. Hovedparten af spillerne tjener omkring en mio. kr om ugen, og superstjernen Eden Hazard er topscorer i lønhierarkiet - han tjener tre gange så meget som Andreas Christensen.

Se også: 'Fantastisk' - Den næste John Terry er dansk

Andreas Christensen var stærk i hjemmekampen mod Manchester Uniited. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP Engelsk fodbold - 9. jan. 2018 - kl. 19:32 Kæmpe skulderklap fra Chelsea: AC forlænger

Se også: Andreas Christensen sikrer historisk hattrick

29 kommentarer
Vis kommentarer