Når man har jubilæum har man naturligvis lov til at fejre sig selv. Sådan tænkte Chelsea-stjernen Cesc Fabregas nok også fredag, da han smed et kækt billede op på sin Instagram-profil.
Her var det 13 år siden, at den tidligere Arsenal-anfører fik sin professionelle debut for netop 'The Gunners'. Men Arsenals fans bliver næppe glade for at glo på Fabregas' fejringsbillede.
Se billedet det herunder:
Som den kvikke nok har bemærket, har Fabregas begået en fin lille kollage, hvorpå der er billeder af spanieren, som fejrer de forskellige titler, han har vundet med klub- og landshold.
I Barcelonas-trøjen poserer han med Copa Del Rey-pokalen, for Chelsea står han med Premier League-titlen, mens han også fører sig frem med to EM-pokaler og én VM-pokal for Spanien.
Men på billedet, hvor han bærer Arsenals trøje, er der ingen pokal at spore. Men mon ikke Fabregas med lethed kunne have fundet et billede af ham selv i en Arsenal-trøje, hvor han står med en pokal?
Jo, det kunne han. For spanieren var i sine otte år i Arsenal med til at vinde både FA Cuppen og Community Shield
Fabregas var med til at vinde Community Shield i 2004 og FA Cuppen i 2005. Dermed kunne man tro, at spanieren stikker til sin gamle klub, eller dens fans, som ikke altid har været på Fabgregas' 'hold'. Specielt ikke efter, at spanieren skiftede til barndomsklubben Barcelona 2011.
Han blev ikke just mere populær, da han vendte tilbage til London i 2014 - denne gang til rivalen Chelsea. Klubben han stadig spiller for i dag.
Derfor nyder mange Arsenal-fans sikkert, at Fabregas for tiden ikke får mange spilleminutter for Chelsea, hvor han for det meste sidder på bænken. I hvert fald i denne sæson.
Elsker Pogba spillet eller livsstilen?
Everton strækker hånden ud til forræderen Rooney