Det skulle have været kampen, hvor Zlatan Ibrahimovic viste sig som kongen af Premier League og sænkede Jürgen Klopps tropper i Liverpool.
Endda i sit første opgør mod Liverpool.
Men sådan endte arvefjendeopgøret på Merseyside langt fra for Zlatan.
Faktisk var han noget nær anonym. Men i én situation i 2. halvleg havde svenskeren dog muligheden for at blive helten, da Paul Pogba sendte et indlæg ind i panden på Zlatan, som mistimede på det groveste. Opgøret endte 0-0.
Flere medier og journalister nærmest håner Zlatan dagen derpå. Det kommer både til udtryk i ord og i de karakterer, han bliver tildelt af de store medier for sin magre indsats mandag aften.
Sviner Zlatan
- Sandsynligvis Zlatans værste kamp nogensinde? Grusom aften, skriver The Independent og The Telegraphs anerkendte sportsskribent Liam Canning for eksempel om Zlatans sløje aften på Anfield.
Oliver Holt Daily Mail
- Dén havde Rooney sat ind, skriver Daily Mails Oliver Holt hånende med henvisning til Zlatans afbrænder på Pogbas oplæg.
- Ibrahimovic havde en akavet vinkel at heade fra, men en angriber af hans kaliber burde stadig have udnyttet den chance, skriver The Guardians Daniel Taylor om Zlatans missede chance. Ellers får han ikke nogen positive bemærkninger fra den kant.
- Lignede en spiller, der har spillet på den store scene hele sin karriere, men for en gangs skyld fejlede han, da han missede en stor chance og ikke kunne heade Pogbas indlæg i mål, skriver The Telegraph, som samtidig nøjes med at give Zlatan karakteren fem ud af ti.
- Som opspilsstation viste han mangler, selvom han havde nogle fine kombinationer med Pogba. Zlatan kunne have gjort mere, men han var for stillestående, skriver Manchester Evening News og giver ham karakteren fem ud af ti.
The Sun giver Zlatan karakteren fem - den laveste karakter af samtlige United-spillere.
Heller ikke Daily Mail var særligt rare ved den store svensker. De giver ham blot fem og en halv uf af ti. Det er den næstlaveste karakter af alle United-spillere, kun 'overgået' af Pogbas karakter på fem.
Samtidig skriver Daily Mail følgende om Zlatans sløje indsats:
- Havde sine chancer, men var uskarpt. Headede den bedste af dem langt forbi den fjerneste stolpe.
Goal.com leverede en gevaldig sviner til Zlatan, som samtidig kun får karakteren to ud af seks:
- Ikke nogen god præstation fra Zlatan. Hans bevægelser og berøringer var ikke gode. Det gjorde det ikke bedre, at han ikke fik meget at arbejde med, men han burde have gjort mere opmærksom på sig selv, skriver goal.com.
Zlatan må nøjes med to stjerner fra Metro, mens også Express også er efter svenskeren:
- Gik for ofte for dybt i banen og missede en god chance med hovedet på et oplæg fra Pogba, skriver Express og giver Zlatan fem ud af ti.
Tv: Der var en tid, hvor de to klubber scorede det ene mål efter det andet mod hinanden. Husker du 3-3-opgøret fra 1988? Se målene her
Presset Pogba: Det er svært at vænne sig til
Mourinho overgår sig selv: Risikerer straf - før kamp
Bizar fredskamp: Maradona i infight med eks-United-stjerne
Sandheden om nedturen: Hvad skete der egentlig med Wayne Rooney