Hård straf til United-stjerne efter spytteri

Sammenlagt 13 spilledages karantæne efter Jonny Evans' og Papiss Cissés spytterier

Evans og Cissé i klammeri. (Polfoto)
Evans og Cissé i klammeri. (Polfoto)

Jonny Evans og Papiss Cissé kommer ikke i aktion foreløbig i engelsk topfodbold.

Lørdag har det engelske fodboldforbund, FA, meddelt, at de to kamphaner får henholdsvis seks og syv spilledages karantæne for deres sammenstød i midtugens kamp mellem Manchester United og Newcastle United.

Det meddeler FA.

Kort og godt er de blevet kendt skyldige i at spytte efter hinanden.

Evans afviste at have spyttet mod sin modstander med vilje. Cissé har accepteret at blive sigtet i sagen - og har siden sendt en undskyldning.

Se også: TV: Ulækkert! Premier League-profiler spytter på hinanden

Se også: Van Gaals skøre forklaring: Han vidste ikke, at han spyttede

Ifølge FA blev episoden ikke observeret under kampen men efterfølgende på tv-optagelser.

Evans begynder sin afsoning mandag, hvor United møder Arsenal i FA Cup-kvartfinalen.

Det er i øvrigt anden gang i denne sæson, Papiss Cissé afsoner karantæne for en uheldig episode.

Mellem jul og nytår plantede han en albue i hovedet på Seamus Coleman fra Everton. Det kostede ham tre spilledages karantæne.

Se også: United vandt på sent mål i Newcastle

26 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere