Hård straf venter: Chelsea brød transferreglerne

Londonklubben kan imødese to års transferkarantæne for at have omgået FIFA's regler om at skrive kontrakt med spillere under 18 år

Bertrand Traoré, her i aktion for Ajax mod FCK's Uros Matic, er et af eksemplerne på Chelseas omgåelse af reglerne. Foto: Jens Dresling
Bertrand Traoré, her i aktion for Ajax mod FCK's Uros Matic, er et af eksemplerne på Chelseas omgåelse af reglerne. Foto: Jens Dresling

Chelsea kan ifølge flere medier og via afsløringer fra Football Leaks se frem til en to år lang karantæne fra transfermarkedet for ulovligt at skrive kontrakter med 14 spillere under 18 år. Det sker som følge af en afgørelse fra FIFA’s Integrity and Compliance unit.

Det franske website Mediapart, som er en af de medier, der offentliggør de afslørende dokumenter, skriver, at der ligger tre års efterforskning i 19-spillerkontrakter til grund for afgørelsen.

FIFA, som har strikse regler på netop dette område, har efterforsket Roman Abramovich’s klub siden bruddet på reglerne, da Bertrand Traoré fra Burkina Faso blev hentet før sin 18 års fødselsdag i 2014.

Reglerne kan dispenseres ved at FIFA giver en særlig tilladelse, hvis forældre flytter fra et land til et andet på grund af arbejde, eller hvis en spiller mellem 16 og 18 år flytter sig indenfor EU. Det sidste under den forudsætning, at deres fodbolduddannelse foregår på absolut højeste niveau.

Flere klubber, blandt andre Barcelona, ​​Atletico Madrid and Real Madrid, er tidligere blevet straffet i denne sammenhæng.

Chelsea betalte angiveligt 400.000 pund (næsten 3,5 mio. kr.) for at hente Traore. Det skete ifølge The Guardians undersøgelser allerede i september 2013.

Han gik på Whitgift, en privat skole i London, fra han var 16 til 18 år, og det har skolen pralet med på egen hjemmeside i perioden.

Lokalrivalen Arsenal’s website rapporterer, at man har spillet mod ham som 16-årig I en U18-kamp, og FIFA beskylder Chelsea for at have gemt den oplysning væk ’i ond tro’.

Til gengæld blev Chelsea tvunget til at indrømme, at klubben havde udbetalt 177.000 pund til hans mor i april 2011 samt et mindre beløb til hans afrikanske klub, Burkinabe club AJEB, som samme kvinde var formand for.

Straffen kan effektueres allerede fra vinterens transfervindue, og klubben kan desuden imødese en velvoksen bøde.

Se også: United ind i kampen: Mourinho lurer på dansk komet

Se også: Landstræner-emne: Jon Dahl vil være chef igen

Vichai Srivaddhanaprabha. Foto: AP Premier League - 14. nov. 2018 - kl. 14:53 Leicester-ejer dræbt i tragisk ulykke: Nu er der afslørende nyt

 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere