Hamrende dårlig stil: Trøje-tyv stjæler fra død præsident

SE KLIPPET: Kun tre timer kunne en klub-trøje med personlig hilsen til den afdøde Leicester-præsident ligge fremme, før en tyv stjal den

Mand stjæler Leicester-trøje ved mindested

Ny ubehagelig optagelse viser Leicester-ejers fatale helikopter-ulykke

Leicester-ejer Vichai Srivaddhanaprabha var blandt de døde, da en helikopter lørdag styrtede ned uden for stadion efter kampen mod West Ham.

Siden har byen og klubben været ramt af stor sorg, og også på den thailandske ambassade i London har der været støtte til den afdøde boss.

En Leicester-trøje er således lagt frem med en håndskrevet personlig hilsen til den højtelskede ejer.

Men nu kan Daily Mirror vise en overvågningsvideo, der afslører, at trøjen kun kunne ligge fremme i tre timer, inden en langfingret tyv udnyttede chancen for at nappe en gratis trøje fra den afdøde.

SE TV-KLIPPET MED TYVEN OVER ARTIKLEN

Det halvandet minut lange tv-klip viser, hvordan tyven først lige er henne og mærke på trøjen. Derefter står han ved siden af og sms'er lidt, inden han igen går hen og mærker på trøjen, og til sidst kan han ikke længere dy sig, og med et hurtigt snuptag hapser han trøjen, putter den i tasken og går væk.

På den håndskrevede personlige hilsen stod følgende besked til den afdøde præsident:

- RIP Vichai. Du gjorde enhver Leicester-fans drøm til virkelighed. Tanker til hans familie og selvfølgelig til de fire andre ofre, lyder beskeden underskrevet af Paul Simmons/Blue Army.

Vichai Srivaddhanaprabha blev milliardær via sit forretningsimperium King Power International og købte i 2010 Leicester City, som han i 2015/2016 førte til et sensationelt engelsk mesterskab.

Sønnen knust efter flystyrt: Udsender hjerteskærende hilsen

Rørende billeder: Schmeichel hyldede afdød klubejer efter tragedie

TV: Komisk - lille dreng tvunget i rivalens trøje

Første træningsdag: Cristiano bliver nabo til kendis