Han er blandt Liverpools dyreste nogensinde

Brasiliansk bomber har underskrevet lang aftale med The Reds, der angiveligt har hevet det store checkhæfte frem...

Roberto Firmino kom på tavlen mod Venezuela søndag - og har nu skrevet kontrakt med  Liverpool. (Foto: AP)
Roberto Firmino kom på tavlen mod Venezuela søndag - og har nu skrevet kontrakt med Liverpool. (Foto: AP)

Liverpools femte indkøb i dette transfervindue er en kendsgerning.

Brasilianske Roberto Firmino er onsdag morgen bekræftet som ny spiller på Anfield.

- Liverpool Football Club er begejstret over at kunne annoncere aftalen med Roberto Firmino fra Hoffenheim, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Ifølge flere engelske medier onsdag er de mangedobbelte engelske mestres chief executive, Ian Ayre, i Chile, hvor Firmino netop nu spiller Copa América med det brasilianske landshold, for at snakke med angriberen og forsøge at overbevise ham om, at en femårig aftale med Premier League-klubben er en god idé.

23-årige Firmino er blevet enig med Liverpool om forholdene i kontrakten, og beløbet menes at ende i omegnen af 29 millioner pund - svarende til knap 305 millioner kroner!

Se også: Liverpool-legende: Agger er stadig savnet

Det vil i øvrigt gøre ham til klubbens næstdyreste spiller nogensinde efter Andy Carroll, der blev hentet i Newcastle for 35 millioner pund for fire år siden. Firmino er nok ret interesseret i, at sammenligningerne med den tårnhøje angriber stopper der. Carroll blev aldrig nogen succes på Anfield.

Sandsynlig starter i kvartfinalen
Næste mand på den liste er Adam Lallana, der kostede Liverpool 25 millioner pund sidste år.

Prisen på Firmino er ikke just gået nedad den seneste måned, hvor han så sent som i weekenden scorede for Brasilien i 2-1-sejren over Venezuela.

Se også: Målmandskabale i United kan åbne døren for Lindegaard

Han har spillet for 1899 Hoffenheim siden 2011, hvor han har scoret lidt mål i ny og næ. Det var dog først i 2013-14-sæsonen, man for alvor fik øjnene op for ham, da han scorede 16 mål i 33 kampe.

I alt er det blevet til 49 mål i 153 kampe.

Han ventes at starte på banen mod Paraguay i lørdagens kvartfinale - sandsynligvis med en måske kommende holdkammerat i Liverpool, Philippe Coutinho, ved sin side, nu Neymar er udelukket.

Firmino følger efter Danny Ings, Adam Bogdan, James Milner og Joe Gomez, der allerede har skrevet kontrakt med Liverpool denne sommer.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere