Hangeland afslører: Så doven er Adebayor

Kaffe og muffins frem for træning: Emmanuel Adebayor er ikke som de fleste fodboldspillere, fortæller den tidligere FCK'er

Foto: AP
Foto: AP

De fleste kan vist nikke genkendende til, at der ikke findes mange i international fodbold som Emmanuel Adebayor.

Et fantastisk talent, der i perioder er foldet flot ud på fodboldbaner i Frankrig og især England.

Men ikke så få gange er han havnet i mediernes søgelys for sin personlighed og sære måde at håndtere situationer på.

Senest har norske Brede Hangeland, der i Danmark mest er kendt for sin succesfulde tid i FC Københavns midterforsvar, underholdt med et par anekdoter fra sine møder med Adebayor i podcasten Heia Norge.

Først mødtes de som modstandere.

Hangeland som forsvarsspiller for Fulham, der købte ham i FCK, og Adebayor som angriber for Tottenham.

- Jeg spillede kun sammen med ham i seks måneder (i Crystal Palace, red.), men her er en hurtig historie. Jeg spillede for Fulham, og han spillede for Spurs. Vi var i angreb, og jeg markerede ham på midtbanen.

- Pludselig siger han: 'Aaah, jeg er sulten'. Jeg svarede: 'Hva'?'

- Adebayor: 'Jeg kan ikke vente, til kampen er slut, jeg er så sulten. Kender du en god restaurant i London, Hangeland?', fortæller Hangeland.

Hangeland i Crystal Palace-trøjen. (Foto: All Over Press)
Hangeland i Crystal Palace-trøjen. (Foto: All Over Press)
 

De blev siden holdkammerater i Crystal Palace, hvor det gik op for Hangeland, præcis hvor doven togoleseren var.

- Senere, da han kom til Palace, gik det op for mig, hvor det kom fra. Når vi styrketrænede, kunne han finde på at sidde der med en kop kaffe og en muffin. Han blev lønnet af City, Tottenham og Palace på samme tid, og han sad bare der i træningslokalet og drak kaffe. Et utroligt naturtalent, meget doven, fortæller Hangeland.

Emmanuel Adebayor har adskillige gange været i mediernes søgelys for andet end fodboldspil.

Et af de mest berømte eksempler er dog sket på banen - jubelscenen mod Arsenal, hvor han som tidligere Arsenal-mand spænede over en halv banelængde i jubel i Manchester City-trøjen, da han havde scoret i de to klubbers indbyrdes møde. Det kontroversielle bestod i, at han valgte at juble over scoringen foran Arsenals fans...

Han har som lejesvend i Real Madrid udtalt sig om Barcelona-stjernerne som cry babies og senere undskyldt sine manglende mål i Tottenham-trøjen med, at han var underlagt en voodoo-forbandelse, som hans mor af alle mennesker havde kastet over ham.

Hangeland valgte at indstille karrieren efter sidste sæson, mens Adebayor ikke har været på kontrakt med en klub, siden lejeaftalen med Crystal Palace udløb sidste sommer.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere