Har ikke spillet en kamp endnu: Ny United-stjerne allerede gjort til grin

Juan Mata byder klubbens nye angriber velkommen ved at drille ham på Twitter

Det har i dagevis været så godt som sikkert, men i går blev det endeligt bekræftet. Romelu Lukaku har skrevet under på en femårs kontrakt med Manchester United.

Holdet er i øjeblikket i Los Angeles, hvor de er i træningslejr, og det er altså her, at belgieren første gang skal snøre sine nye støvler.

Men knapt er Lukaku kommet i omklædningsrummet, før han bliver udsat for drillerier.

Juan Mata var nemlig i den grad overrasket over størrelsen på den nye holdkammerats sko, og i en velkomst-besked på Twitter, har holdet 170 centimeter høje spanier taget støvlerne på.

‘Velkommen @RomeluLukaku9 også kendt som de største støvler NOGENSINDE @ManUtd’, står der i tweeted.

Hvilken skostørrelse Mata selv bruger, bringer historien ikke noget om, men det er nok nået mindre end den 190 centimeter høje Lukaku.

Han kommer til klubben på en 630.000.000 kroner transfer – dertil kan der komme ekstra regninger til en værdi på 126.000.000 kroner. Uanset hvad er han en af de dyreste spillere nogensinde.

Lukaku var i lang tid rygtet til Chelsea, men spilleren selv var aldrig i tvivl om, hvor han ville hen.

- Hvem ville sige nej til at spille i verdens største klub? Det bedste stadion i England og de bedste fans. Det er den perfekte mulighed, sagde Romelu Lukaku i et interview med ESPN tidligere på ugen.

- Jeg har altid ønsket at spille for et hold, der kæmper med om alle trofæer.

- Jeg tror, at Manchester United lige nu ønsker at være et dominerende hold og kraft.

- Nu er det tid til at arbejde hårdt - hårdere end jeg nogensinde har gjort før, og det er jeg parat til.

Sidste sæson scorede han 25 Premier League-mål for Everton, der sluttede på 7. pladsen i ligaen – lige efter Manchester United.

Så er det endeligt: Se også: Bekræfter storhandel: United bruger over halv milliard på stjerneangriber

En klasse angriber den ene vej og en tilbage igen: Se også: Den er officiel: Her er Rooneys nye klub

Lukaku var aldrig i tvivl: Se også: Lukaku: Man siger ikke nej til verdens største klub

18 kommentarer
Vis kommentarer