Harry Kane skaffer Tottenham-sejr to minutter før tid

Tottenham havde alt spillet og mange chancer, men scorede først til sidst sejrsmålet ude mod Crystal Palace

Tottenham og Christian Eriksen hentede tre point efter en sen Kane-kasse. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix
Tottenham og Christian Eriksen hentede tre point efter en sen Kane-kasse. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix

Tottenham skabte og fik foræret en spandfuld chancer i søndagens udekamp mod Crystal Palace, men først to minutter før tid lykkedes det at sikre 1-0-sejren.

Premier League-topscorer Harry Kane dukkede op og satte hovedet på et hjørnespark til stor jubel for holdkammeraterne.

Forinden havde flere af dem, Harry Kane selv og danske Christian Eriksen brændt på samlebånd.

Med sejren ligger Tottenham på fjerdepladsen, før Chelsea senere søndag besøger Manchester United.

Skadesplagede Crystal Palace ligger lige over nedrykningsstregen.

Blot 25 mål havde hjemmeholdet scoret inden opgøret, mens det havde lukket 42 ind i 27 kampe.

Og det var fra første fløjt til at se, hvorfor det kniber gevaldigt i begge ender af banen for Roy Hodgsons mandskab.

På trods af at både store Christian Benteke og den granvoksne, tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth var i startopstillingen, skabte Palace meget lidt. Og i den anden ende var forsvarsspillet indledningsvist horribelt.

Først misforstod en Palace-forsvarer og målmand Wayne Hennessey hinanden, så Tottenhams Ben Davies fik foræret bolden, og da han trak forbi målmanden, fældede Hennessey ham. Dommer Kevin Friends fløjte forblev dog tavs.

Efter ni minutter fik Tottenham-topscorer Harry Kane serveret en frispilning af Palace-forsvaret, men målmand Wayne Hennessey reddede stort.

Tottenham og Christian Eriksen hentede tre point efter en sen Kane-kasse. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix
Tottenham og Christian Eriksen hentede tre point efter en sen Kane-kasse. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix

Det kunne så nemt være gået galt for hjemmeholdet, men det slap til pausen med 0-0.

Tottenham spillede ikke godt, og heller ikke Christian Eriksen formåede at skabe det nødvendige flow i spillet.

Det blev meget bedre i anden halvleg, og det begyndte at regne med chancer.

Efter 50 minutter fik Eriksen en gylden mulighed i feltet, men skød over.

Tre minutter senere lagde danskeren en fremragende aflevering til Kane, som i det lille felt skød forbi mål.

I målet hev Wayne Hennessey endnu en stor redning frem, da Ben Davies afsluttede helt ude ved stolpen efter 73 minutter, og igen otte minutter før tid, da Christian Benteke var lige ved at score selvmål.

Kort efter stod gæsternes højreback, Serge Aurier, for en gevaldig afbrænder, da han trådte i bolden for tomt mål efter oplæg fra Eriksen.

Harry Kane nåede også at sparke tæt forbi mål, før han endelig ramte kassen med sin forløsende scoring.

Tottenham er nu ubesejret i 15 kampe i træk i alle turneringer.

Eriksen med genial aflevering - Kane brænder kæmpechance:

Se også: Her begår Schmeichels kollega fatal brøler

Se også: Nu ruller Reals milliarder: Vil smadre banken for super-bomber

1 kommentar
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere