Annonce:
Annonce:

Hattrick i Liverpool-skuffelse

Leandro Trossard scorede et hattrick på Anfield for Brighton, som spillede 3-3 mod Liverpool i Premier League

Trossard gør det onde ved Liverpool: Fuldender hattrick og udligner til 3-3 - se målet her.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Liverpool var i store problemer og bagud 0-2 mod Brighton, men Jürgen Klopps tropper vendte det til 3-2, inden det hele endte 3-3 i lørdagens Premier League-kamp.

Pointtabet efterlader Liverpool på niendepladsen med ti point efter syv kampe. Brighton har på fjerdepladsen 14 point, mens Arsenal topper rækken med 21 point. Arsenal har dog spillet en kamp mere.

Allerede efter fire minutter var den gal i Liverpools forsvar, og Brighton-angriberen Leandro Trossard scorede det første af sine tre mål på Anfield.

Et kvarter senere fordoblede Trossard føringen efter hurtige Brighton-kombinationer, og så stod det 2-0 til udeholdet.

Liverpool-angriberen Roberto Firmino reducerede til 1-2 efter 33 minutter efter et fornemt oplæg fra angrebsmakkeren Mohamed Salah.

Klopp skiftede angriberen Luis Diaz ind i pausen, og han var ti minutter inde i anden halvleg med i udligningen til 2-2.

Annonce:

Diaz fandt Firmino, som tog et elegant træk inde i feltet og udplacerede Brighton-keeper Robert Sánchez.

Brighton havde Liverpool i et jerngreb i den første halve time. Men Liverpool vendte 0-2 til 3-2 på Anfield, inden Brighton fik udlignet til slutresultatet 3-3. Foto: Phil Noble/Reuters
Brighton havde Liverpool i et jerngreb i den første halve time. Men Liverpool vendte 0-2 til 3-2 på Anfield, inden Brighton fik udlignet til slutresultatet 3-3. Foto: Phil Noble/Reuters
 

Det blev også 3-2 til Liverpool efter 63 minutter, da Robert Sánchez ikke fik bokset bolden væk på et hjørnespark. I stedet røg bolden ind på Brightons Adam Webster og derfra i mål.

Efter selvmålet var Brighton tæt på at svare tilbage kort efter, da angriberen Danny Welbeck headede på mål, men Liverpool-keeper Allison Becker var på plads.

Liverpools forsvar var generelt rystende usikkert, og det udnyttede Trossard til at fuldende sit hattrick efter 83 minutter og score til 3-3.

Backen Trent Alexander Arnold var tæt på at score på et frispark for Liverpool til slut, men Robert Sánchez verfede bolden til hjørnespark.

I en af de andre kampe vandt Chelsea 2-1 ude over Crystal Palace.

Angriberen Odsonne Édouard havde bragt Crystal Palace foran 1-0, men to flotte mål fra Pierre-Emerick Aubameyang og indskiftede Conor Gallagher sørgede for Chelsea-sejr.

Annonce:

Joachim Andersen var ikke med for Crystal Palace på grund af en skade.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Populært i Ekstra Bladet+

LIGE NU
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: