Hele historien: Sådan blev Brendan Rodgers fyret

Liverpool-manageren havde mistet sit job selv, hvis det var blevet til sejr over Everton i lokalderbyet

Mens Brendan Rodgers stadig troede, han skulle på arbejde mandag. (Foto: Allover)
Mens Brendan Rodgers stadig troede, han skulle på arbejde mandag. (Foto: Allover)

Liverpool-manager Brendan Rodgers fik beskeden om sin fyring i telefonen, og selv ikke en sejr i søndagens lokalopgør mod Everton på Goodison Park ville have ændret på det.

Beslutningen fra de amerikanske ejere i Fenway Sports Group var truffet.

Det er den lokale Liverpool Echo, som i sin mandagsudgave har hele historien om nordirerens exit.

Præsidenten for gruppen Mike Gordon ringede til Brendan Rodgers fra den anden side af Atlanten, da manageren havde sat truppen af på træningsanlægget Melwood, hvorefter Liverpool-direktør Ian Ayre uddybede beslutningen ansigt-til-ansigt.

Ifølge Liverpool Echo tog den 42-årige nordirer sin fyring med 'ufattelig værdighed'.

Brendan Rodgers fik at vide, at tilliden fra de amerikanske ejere var forsvundet efter en række middelmådige præstationer fra holdet og blot 12 point i otte kampe.

Ejerne mener, at en ny manager kan få mere ud af truppen, som de i sommerens transfervindue investerede 800 millioner kroner i. Tiden var inde til handling, før sæsonen løb helt af sporet, og end ikke end sejr i derbyet kunne have reddet Brendan Rodgers.

Se også: Jungletrommerne lyder: Her er Rodgers' afløser

Favorit til at overtage tøjlerne i den traditionsrige klub er Jürgen Klopp.

Tyskeren er i gang med et frivilligt sabbatår, siden han stoppede som Borussia Dortmund-træner, men kan ifølge den lokale avis forvente et opkald i nær fremtid.

Carlo Ancelotti, som er arbejdsløs efter sin fyring i Real Madrid tidligere på året, er også under overvejelse. Det samme er Ajax-cheftræner Frank de Boer.

Klublegende: Vi bliver som Tottenham
Liverpools tidligere ankermand Jamie Carragher mener, at Brendan Rodgers var heldig at holde så lang tid, som han gjorde. Og generelt er han ikke særlig imponeret af Liverpools ejere.

- De benytter nu en transfer-komité, og det virker ikke. De beholdte Brendan Rodgers henover sommeren, og det var tydeligvis en fejl. På nuværende tidspunkt har ejernes beslutninger for Liverpool Football Club de seneste to-tre år ikke været gode nok. Så langt fra, siger Carragher til Echo.

Kampen mod Everton søndag eftermiddag blev Brendan Rodgers' sidste i spidsen for Liverpool. Få timer senere var han fyret. (Foto: AP) Premier League - 4. okt. 2015 - kl. 20:26 Fan-formand: Derfor er det rigtigt at fyre Rodgers

- Liverpools situation og ikke kun under Brendan, men også i store del af den tid, da jeg spillede, talte vi om, hvor lang tid tid Arsenal havde været uden trofæer. Liverpool har vundet én Carling Cup på ti år.

- Liverpool er ved at blive Tottenham. De tror, de er en stor klub, men rigtig store klubber er ikke bekymret over, hvem de køber, eller hvad de skal gøre, siger Carragher, som nåede over 500 førsteholdskampe for Liverpool.

Carraghers udmelding er en semisviner til Spurs-fans. I de senest seks sæsoner er Liverpool kun endt over Tottenham en enkelt gang ...

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se de to mål fra Liverpool-derbyet:

Jürgen Klopp passer perfekt til Liverpool, mener Jan Mølby:

Premier League - 4. okt. 2015 - kl. 19:32 Liverpool fyrer Brendan Rodgers

23 kommentarer
Vis kommentarer