Helt forfærdeligt: United-stjernen hånes efter hjørnespark

Ashley Young og Manchester United havde en eftermiddag, de med sikkerhed gerne vil glemme

Bortset fra Marcus Rashfords lækre scoring til 2-1 var der ikke meget, der gik Manchester Uniteds vej lørdag eftermiddag mod West Ham.

Og da slet ikke Ashley Youngs hjørnespark, som du kan se eller gense i tv-klippet herover.

- It's Young. Oh, it's pretty aweful.

Den engelske kommentator var lige så overrasket som alle andre på stadion, da VM-semifinalisten Young plantede et virkelig dårlig sparket hjørnespark lige hos Mark Noble, der stod på kanten af feltet.

Der var ellers United-folk nok at vælge mellem inde i straffesparksfeltet, men Youngs ellers fine sparketeknik svigtede, og så kunne Noble nok lige så overrasket modtage bolden og sætte gang i en kontra, som nær var endt med endnu en scoring til The Hammers.

Nu er det ingen hemmelighed, at United har nogenlunde lige så mange haters, som de har fans, og de er sjældent for fine til at vise det på de sociale medier, når det går klubben dårligt.

Således heller ikke lørdag, hvor de klaskede sig på låret af grin. Dels over nederlaget, dels over Youngs forfærdelige spark. Og så refererede de flittigt til Iago Aspas, den spanske spiller, der aldrig rigtig blev et hit i Liverpool og mest huskes for et lignende hjørnespark.

United er nede på 10. pladsen i Premier League efter skuffelsen - ni point efter rivalerne fra City og Liverpool FC.

I løbet af ugen venter en langt fra overkommelig hjemmekamp i Champions League mod Valencia.

23 kommentarer
Vis kommentarer