Helten Hazard: Leicester har fortjent det

Belgiske Eden Hazard kom ind fra bænken og sendte mesterskabet til Leicester

Eden Hazard sendte med sin scoring mod Tottenham mesterskabet til Leicester (Foto: AP)
Eden Hazard sendte med sin scoring mod Tottenham mesterskabet til Leicester (Foto: AP)

Leicester-tilhængere vil formentlig give Chelseas Eden Hazard en ekstra klapsalve eller to, når Leicesters nykårede mestre 15. maj spiller sæsonens sidste kamp mod Chelsea.

For det var den lille belgier, der mandag aften sørgede for, at mesterskabsfesten blev skudt i gang i Leicester. Hazard kom ind fra 2. halvlegs start mod Tottenham. Chelsea var bagud 2-0, og Spurs så ud til at have skudt mesterskabskampen i England ud i forlænget spilletid.

(Foto: AP) Premier League - 2. maj. 2016 - kl. 22:57 Chelsea-gudekasse sikrede Leicester mesterskabet

Men Gary Cahill reducerede, og med otte minutter igen slog belgieren til og sikrede Chelsea 2-2 - og Leicester det engelske mesterskab.

- Det var en meget vigtig kamp for Chelsea, og vi fortjente uafgjort. Jeg er ligeglad med, hvem der er mestre, men Leicester fortjener det.

- Det er godt for Premier League, sagde Eden Hazard til Sky Sports efter kampen, der sendte guldet til Leicester, hvor Kasper Schmeichel nu kan kalde sig engelsk mester.

Se Hazards mesterlige mål her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

10 kommentarer
Vis kommentarer